Arbejdsgiverne i Dansk Industri og fagforbundene i CO-industri har indledt en yderst ensidig kampagne for en EU-grundlov med det hele

af Helge Knudsen
En meningsmåling fra EU`s Eurobarometer viser, at mere end fire ud af fem danskere ønsker et mere beslutningsdygtigt EU, når det drejer sig om bekæmpelse af terrorisme og international kriminalitet. Den nedstemte EU-grundlov ville have afskaffet vetoretten på de områder. Ergo ønsker danskerne den nedstemte EU-grundlov.
Sådan argumenter arbejdsgiverforeningen Dansk Industri og ledelsen i forbundskartellet CO-industri i en fælles pjece.
Pjecen, med titlen 'ud af tænkeboksen og hen til forhandlingsbordet', er sendt på gaden op til denne uges EU-topmøde, som vil vedtage køreplanen for en ny version af den EU-grundlov, der blev stemt ned i 2005.
Pjecen fortæller derimod ikke noget om, at kun 27 procent af danskerne ifølge den omtalte EU-meningsmåling nævner en EU-forfatning som det bedste instrument for 'fremtidens Europa'.
I det hele taget forsøger DI og CO-industri i pjecen at at fremstille det som om, at nejet til EU-forfatningen ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland var en tragisk fejltagelse. Pjecen er omvendt ét langt forsvar for, at den nedstemte EU-grundlov så godt som uændret kommer til omafstemnng

Nej'et var ikke en fejl
DI og CO-industri bortforklarer nej`et i Frankrig med, at de uvidende franskmænd troede på 'myten om den polske blikkenslager', der ville komme og tage arbejdet fra de franske håndværkere. Og hollænderne - ja, de var simpelt hen bare uvidende om EU-forfatningen, mener pjecens forfattere: 'I Holland var nej-stemmerne blandt andet motiveret af utilstrækkelig information om Forfatningstraktaten'.
'Derfor er der ingen grund til at skylle barnet ud med badevandet og kassere grundelementerne i Forfatningstraktaten,' konkluderer DI og CO-industri i deres pjece.
Billedet af de vildledte og uvidende franskmænd og hollændere, der hælder et uskyldigt EU-forfatningsbarn i kloakken, er nu svær at genkende i den store Eurobarometer-rapport om EU-forfatningen, offentliggjort marts 2005, et par måneder før franskmændene og hollænderne sagde nej.
Efter at have konstateret, at kun to ud af tre EU-borgere har kendskab til, at der er noget der hedder et forslag til en EU-forfatning, opsummerer rapporten:
'Den nye forfatningstraktat synes at have nydt godt af større offentlighed i Holland (landet som havde EU-formandskabet i i anden halvdel af 2004) i Slovakiet og i Luxembourg. I Frankrig har næsten tre ud af fire hørt om forfatningsforslaget, skrevet af Konventet, der havde Valéry Giscard d`Estaing som formand.'
Hollændere og franskmænd roses altså i rapporten som nogle af dem, der har størst kendskab til forslaget til EU-forfatning. Hvilket stemmer meget godt overens med, at bøger om EU-grundloven lå på de franske bestsellerlister op til folkeafstemningen.

Grundlov uden undtagelser
DI og CO-industri kræver ikke blot alle hovedelementer i den forkastede EU-grundlov videreført. Alle fire danske undtagelser (i pjecen kaldet forbehold) skal også ophæves. Det drejer sig om undtagelserne fra euroen, EU-statsborgerskabet, det retlige område og militær og sikkerhedspolitikken.
Begrundelsen for at DI og CO-.industri vil atf med undtagelserne, er at de er begyndt at virke. EU-lovgivningen er nemlig øget på de områder, undtagelserne dækker: For eksempel på det retlige område, som sikrer at danskerne slipper for 17 procent af EU-lovgivningen. Og på det sikkerhedspolitiske område, som betyder at danske soldater ikke deltager i EU`s krigsførelse i udlandet.

Konkurrence-grundlov
Selv om DI og CO-industri flere steder i pjecen understreger, at det er 'vigtigt, at centrale dele af Forfatningstraktaten overlever efter en kommende regeringskonference', hævder de også, at 'forfatningselementerne' sagtens kan udelades i den kommende udgave.
'... forfatningsnavnet kan derfor viskes ud. Dermed opstår der ikke en unødig tvivl om, hvordan en ny EU-traktat stiller sig i forhold til den danske grundlov,' hedder det i pjecen.
Af samme grund undgår pjecen i sin omtale af den kommende EU-grundlov helt at bruge ordet 'forfatning'.
Men hvis man ser på de '10 ønsker til en ny EU-traktat', som DI og CO-industri opstiller i pjecen, er de identiske med alle centrale elementer ei den nedstemte Unionsforfatning.og griber derfor dybt ind i dansk suverænitet og selvbestemmelse.
Det gælder for eksempel ønsket om 'flere flertalsafgørelser i Ministerrådet i stedet for enstemmighed,'. allerhelst på alle de 44 punkter, hvor den forkastede EU-grundlov også ophævede den danske suverænitet..
Ophævelsen af vetoretten er nødvendig, for 'der er nemlig en klar sammenhæng mellem beslutningsdygtighed og konkurrencedygtighed, ' hedder det i i pjecen.

EU, EU - og resten
Det beslutnings- og konkurrencedygtige EU, som DI og CO-industri ønsker, vil dele EU`s myndighed i tre:
Et område, hvor EU får eneansvar for lovgivningen , og hvor medlemslandene kun må lovgive hvis de får fuldmagt fra EU.
Et område omfattet af den den misvisende betegnelse 'delt ansvar', hvor EU-landene kun myndighed hvis der ikke er vedtaget EU-regler på området - altså hvor EU-regler og -love har absolut forrang
Og så er der selvfølgelig tilbage de områder, Unionen godt må lave EU-lovgivning og føre fælles politik, men hvor EU ikke må stå i vejen for EU-landenes egen politik.
De områder er hurtigt nævnt: Forskning, rumfart, ulandshjælp og humanitær hjælp, samt og kirkepolitik.
DI nævner herunder også sundhed, kultur og uddannelse Men det gælder nu kun i det omfang disse områder endnu ikke er lagt ind under EU`s Indre Marked. Og det er nok Arbejderens læsere bekendt, at EU der arbejdes kraftigt på at få sundhed og uddannelse ind unde den hat.
DI`s og CO-industris ønskeliste omfatter også 'en fast udenrigspolitisk repræsentant som effektiv koordinator udadtil.' Det betyder, at DI og CO-industri ønsker at EU får omfattende myndighed til at indgå traktater med andre lande på alle EU-landes vegne.
Heller ikke på dette punkt er der nogen som helst forbehold i forhold til den nedstemte EU-forfatning.

Mærkede kort
Faktisk er der i hele pjecen ikke ét reelt forbehold. Dansk Industri og CO-industri kræver 'The full Monty' EU-forfatningen med det hele.
I pjecen står der, at 'forfatningselementer kan sagtens udelades af en ny traktat, og forfatningsnavnet kan derfor viskes ud.' Men pjecen tager ikke afstand fra et eneste af element i den nedstemte EU-forfatning. Der er reelt tale om, at DI og CO-industri vil pakke den forkastede EU-grundlov ind i nyt papir, skrive 'nu slankere og meget bedre' udenpå, og så håbe på, at vi stemmer ja.
Hvis Dansk Industri og CO-industri da overhovedet mener, at vi skal stemme. For pjecen indledes med følgende forord:
'Det er endnu for tidligt at sige, hvad resultatet af en fremtidig regeringskonference bliver... Derfor er det heller ikke til at sige, om en folkeafstemning i Danmark bliver aktuel.'
Undertitlen på pjecen lyder 'Lad spillet om en ny EU-traktat begynde.' Men DI og CO-industri spiller ikke med åbne kort. Indsatsen er den gamle, nedstemte EU-forfatning, og de to organisationer satser helt åbenlyst på, at den danske befolkning har glemt, hvad den indeholder.
Det er nok for højt satset, uanset de mange kort i ærmet.