Hvis der blot skal skæres en eneste krone eller skatten skal hæves for blot at bevare niveauet, så har KL`s ledere også demonstreret deres egen manglende troværdighed

af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus
Det er endog meget vanskeligt at komme helt om bag tallene i økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Århus` borgmester Nicolai Wammen, som selv har siddet tæt på forhandlingerne, tør heller ikke gætte på det faktiske resultat. Han hæfter sig i stedet ved, at kommunerne har fået frihed - men det er så som så med friheden.
Officielt hedder det, at kommunerne samlet har fået et løft på 1,6 milliarder kroner. Men det beløb ligger et stykke fra det beløb, som KL forud for forhandlingerne hævdede, var nødvendigt, hvis serviceniveauet skulle holdes.
I bedste fald kan niveauet holdes, men allerede nu melder over en tredjedel af kommunerne - heri blandt Randers og Odder - at man bliver nødt til at hæve skatten blot for at lukke huller fra sidste år. Og selv om aftalen skulle give Århus 70-80 millioner kroner, så skal det sammenholdes med sidste års besparelser på 410 millioner kroner.
Aftalen indeholder flere ubekendte faktorer. Kommunerne får eksempelvis ikke kompensation, hvis udgifterne til sygehusbehandling og genoptræning overstiger det budgetterede. Det skal først forhandles i efteråret 2008. Og overenskomstforhandlingerne i 2008 er takseret til en samlet lønfremgang på 3,3 procent. Hvorvidt det tal holder stik, afhænger af forhandlingerne - men de ansatte i kommunerne har bestemt større forventninger.

Bindende rammer
Men er aftalens økonomiske afsnit svært gennemskuelig, så fremtræder bilaget om de ti decentraliseringsprincipper meget klart. Kommunerne har ikke fået større frihed - tvært imod.
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne og de enkelte institutioner skal have et større ansvar, og at der skal være mindre regelstyring. Forudsætningen er dog, at regeringen og KL indgår aftaler om bindende rammer, mål, resultater og effekt. Så er det ingen sag at decentralisere. Kommunerne får hele ansvaret, og regeringen bevarer kompetencen til at definere mål og resultatkrav.
Konkret resulterer aftalen i en strammere styring af kommunerne og krav om indførelse af flere resultatkontrakter og målinger. Kommunernes evne til at leve op til resultataftalerne skal måles og vejes efter ensartede principper. Så selv om kommunerne - med god grund - måtte ønske sig andre ledelses- og styreformer, så tvinges de til at rette ind efter regeringens styringsprincipper.

Økonomien er ikke på plads
Dermed er væsentlige dele af den kommende Kvalitetsreform allerede indskrevet som væsentlige elementer i KL-aftalen. Sammenholdt med en fastholdelse af sidste års krav om konkurrenceudsættelse af 25 procent af kommunernes drift og en pulje på 100 millioner kroner til igangsættelse af Offentlig Privat Partnerskab (OPP) er det ikke en overdrivelse at sige, at der ikke kan komme meget nyt med Kvalitetsreformen. Sporene er lagt ud.
Tilbage står så at vurdere økonomiaftalen i praksis, når de kommunale budgetter for 2008 skal forhandles efter sommerferien. Hvis der blot skal skæres en eneste krone, eller skatten skal hæves for blot at bevare niveauet, så har KL`s ledere også demonstreret deres egen manglende troværdighed.
Og hvis de offentligt ansatte skal bindes ind i endnu flere kontrakter og effektmålinger, bliver nettoresultatet, at borgerne oplever endnu mindre service, og de ansatte får endnu ringere arbejdsforhold.