Uanset ¤¤dynamiske effekter¤¤ må det offentlige ved Ny Alliances skattereform-forslag forventes at lide et netto provenutab på om-kring 35 milliarder kroner

af økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund, medlem af Den Alternative Velfærdskommission.
Skattedebatten raser på grund af forslaget fra Ny Alliance om, at indkomstskatten skal reduceres til maksimalt 40 procent. Samtidig skal skattestoppet fastholdes for ejendomsbeskatningen.
Hvad angår finansiering af skattelettelsen, har Ny Alliance peget på offentlige effektiviseringer i kommunerne, samt henvist til det såkaldte 'økonomiske råderum' og til såkaldte 'dynamiske effekter', der indebærer, at en del af skattelettelsen vil være selvfinansierende.
I den virkelige økonomiske verden er der imidlertid ikke noget, der hedder gratis skattelettelser. Enhver skattelettelse koster i sit udgangspunkt noget, nemlig i tabt provenu af skatteindtægter.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil Ny Alliances reformforslag om maksimal marginal skatteprocent på 40 indebære et tabt bruttoprovenutab på cirka 52 millioner kroner.
Ny Alliance anfører imidlertid, at den udpumpning af købekraft, som skattelettelsen indebærer, skaber såkaldte samfundsøkonomiske 'dynamiske effekter', der via øget beskæftigelse i et vist omfang gør skattelettelsen selvfinansierende.

Urealistiske modeller
Men de analyser, som i dansk sammenhæng har forsøgt at indkredse størrelsen af forventet selvfinansiering, hviler på meget lille konkret, empirisk viden om de konkrete virkninger af skatteændringer på samfundsøkonomien. Der er i højere grad tale om teoretiske og modelbaserede beregninger.
Bud på dynamiske effekter i dansk sammenhæng er blevet fremlagt af henholdsvis Finansministeriet, Det Økonomiske Råd samt Velfærdskommissionen. Det overordnede billede heri peger på en selvfinansieringsgrad ved en lettelse af top- og mellemskatten på omkring 50 procent, mens den for nedsættelse af bundskatten ligger noget lavere, omkring 25 procent.
I denne forbindelse må de angivne bud på selvfinansieringsgrader for navnlig top- og mellemskatten imidlertid tages med et betydeligt forbehold, fordi de alle er foretaget under forudsætning af en mere traditionel samfundsøkonomisk situation i Danmark med et betydeligt omfang af ledige produktionsressourcer, herunder af ledig arbejdskraft.
Det er imidlertid på ingen måde situationen aktuelt i dansk økonomi, som tværtimod kører med fuld kapacitetsudnyttelse og en historisk lav officiel ledighed.
Eftersom en øget arbejdsmarkedsdeltagelse yder et betydeligt bidrag til de ovenanførte selvfinansieringsgrader, må disse på denne baggrund betragtes som overvurderede.
Navnlig på kort sigt må et mere forsigtigt og realistisk bud på selvfinansieringsgrad ligge betydeligt lavere på grund af de aktuelt store vanskeligheder ved at forøge udbuddet af arbejdskraft.

Selvfinansiering - et postulat
En mere realistisk selvfinansieringsgrad for lettelse af top- og mellemskatten må vurderes at ligge omkring de 30-40 procent, og for lettelse af bundskatten helt nede omkring 15-20 procent.
Tager vi udgangspunkt heri og vender tilbage til skattereformforslagene fra Ny Alliance, må det konstateres, at selvfinansieringen ikke har megen realitet over sig, men i høj grad er et postulat.
Ny Alliances skatteforslag kan i bedste tilfælde kun forventes at løbe op i en selvfinansiering på 19 milliarder kroner ud af et bruttoprove-nutab på 52 milliarder kroner, det vil sige en selvfinansieringsgrad på 37 procent.
Men vurderet udfra de anførte mere realistiske selvfinansieringsgrader, må dog kun forventes en selvfinansiering på mellem 13 og 16 milliarder kroner, svarende til selvfinansieringsgrader på mellem 25 og 20 procent.
Det betyder omvendt, at uanset 'dynamiske effekter' må det offentlige ved Ny Alliances skattereformforslag forventes at lide et netto provenutab på omkring 35 milliarder kroner.
Det vil igen resultere enten i en betydelig merudpumning af købekraft i samfundet med deraf følgende fare for en overophedning af dansk økonomi. Eller også skal der modsat findes meget betydelige besparelser sted på de offentlige udgifter med deraf følgende voldsom forringelse af velfærden.