Hvis blot en enkelt af de ting, som Justitsministeriet pegede på, er med i en ny traktat, skal der være folkeafstemning. Det kan man ikke komme udenom

af Karina Rohr Sørensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU
Om femten dage starter EU-topmødet. Et af de topmøder, der vil blive husket af såvel tilhængere som modstandere. Scenen er sat til det helt store tryllenummer; nemlig at genoplive EU-forfatningen, og helst uden at befolkningerne opdager, at det er det, der sker. Derfor er det centralt, at kravet om folkeafstemning rejses massivt.
Skal vi stemme? Venstres EU-ordfører Charlotte Anthonsen melder klart ud i Morgenavisen Jyllands-Posten den 3. juni: 'Jeg vurderer, at det ikke bliver nødvendigt med en folkeafstemning i Danmark'.
Grundlaget for at afvise en afstemning er angiveligt, at man ikke kan være bekendt at forstyrre befolkningen med mindre ændringer af spillereglerne i det europæiske samarbejde.
I samme avis minder EU-ekspert Peter Vesterdorf om, at Justitsministeriet allerede i 2004 udpegede ni områder i den nedstemte forfatning, hvor der var tale om suverænitetsafgivelse, der hver især ville kunne udløse en folkeafstemning.
Han forholder sig tvivlende til, at Anders Fogh kan få samtlige disse punkter ud i den forandrede traktat. 'Hvis blot en enkelt af de ting, som Justitsministeriet pegede på, er med i en ny traktat, skal der være folkeafstemning. Det kan man ikke komme udenom.'
Dermed er der lagt op til, at Danmark - udover Irland - bliver et af de meget få lande, der ikke kan komme uden om en afstemning. Hvis altså man ikke tvinger juristerne til at komme med en ny - og mere afstemnings-fjendtlig - vurdering.

Kompetenceafgivelse
Hvorfor er det en dårlig ide med den forfatning?
Måske skal vi genopfriske, hvorfor vi allerede i 2005 syntes, at forfatningen var en dårlig ide. Det er nemlig akkurat de samme argumenter, der skal fremhæves i kampen mod den næste traktat.
1. EU får mere magt. EU-grundloven indfører flertalsafgørelser på cirka 25 områder. EU fremtidssikres med en 'gummiparagraf', så EU kan tage kompetence indenfor nye områder fra medlemsstaterne (delstaterne). Det kan forhindre, at befolkningerne nogensinde bliver spurgt igen ved folkeafstemninger.
2. EU får en præsident. EU-grundloven slår fast, at EU skal have en præsident. Præsidenten skal lede EU`s topmøder og sidde i to og et halvt år ad gangen. Præsidenten skal repræsentere unionen og ikke medlemslandene.
3. EU får en udenrigsminister. EU-grundloven giver EU en udenrigsminister. Det betyder reelt, at Danmarks udenrigsminister ikke længere har ret til at optræde uafhængigt på den internationale scene.
4. EU kan få en hær. EU`s medlemslande forpligtes gradvist til at forbedre deres militære kapaciteter og bidrage med militære styrker til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU-grundloven giver et EU-topmøde mulighed for at vedtage, at EU skal have en egen hær/et eget forsvar.
Danmarks militære undtagelse forhindrer indtil videre, at Danmark deltager i en militarisering af EU. Men EU-grundloven giver de andre lande ret til at ændre EU til en militær union.
5. EU får kontrol over retspolitikken. EU`s politisamarbejde og retspolitik skal gradvist overføres til flertalsafgørelser. Ved en ophævelse af Danmarks retsundtagelse vil EU-grundloven medføre, at dansk strafferet, politisamarbejde og asylpolitik bestemmes af EU.
EU-grundloven lægger op til 'en gradvis indførelse af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser'.
6. EU-retten har forrang for dansk lovgivning. EU-grundloven beskriver reelt det, som har været en kendsgerning i årevis.
Men nu skal det gøres klart én gang for alle: EU-lov har forrang for national lovgivning, og EU-domstolen vil dømme til fordel for EU i tvivlsspørgsmål.
7. EU bliver en juridisk person. Det betyder, at EU vil kunne indgå bindende aftaler - aftaler der binder medlemslandene.

Minitraktat
Hvad betyder mini-traktaten? Sagens kerne er, at det handler om at få befolkningerne til at æde samme forfatning, som blev afvist i 2005, ved at lade det se ud, som om man har lyttet til befolkningerne og reduceret den en del.
Angela Merkel har som led i denne proces skrevet til alle de 27 regeringsledere og på forhånd udbedt sig svar på spørgsmål af typen 'kosmetiske forandringer'.
Her spørger man for eksempel: 'Hvordan vurderer De forslaget, som kommer fra nogle medlemsstater, om at bruge en anden terminologi uden at ændre den retslige substans, for eksempel hvad angår traktatens titel, betegnelsen på EU`s lovgivning eller unionens udenrigsminister'.
Merkel spørger også, om man skal droppe den artikel, som refererer til EU`s symboler? Fælles for disse spørgsmål er, at man vil luge ting væk - i det mindste på overfladen - som befolkningerne typisk vil forbinde med en stat.
Det er dog værd at bemærke, at det understreges, at det kun er sproget - terminologien - der skal ændres. Rent juridisk fastholdes forslaget fra den oprindelige forfatning.
Svarene fra landene vil danne baggrund for det kommende topmødes forsøg på at snitte en grovskitse til det videre arbejde.
Groft sagt kan man sige, at når der tales om en mini-traktat, tales der om at slanke forfatningen på de områder, der i forvejen er dækket ind af andre traktater. Det man fjerner er altså det, man har i forvejen.
Derfor er det mere på sin plads at tale om, at forfatningen har kurs mod en kosmetisk operation, frem for at tale om, at den skal på slankekur. Det er samme ide, samme grundlag, men i en ny indpakning.

Et ministersvar
Hvad svarede Danmark på spørgsmålene? Da sagen blev taget op i Europaudvalget, nægtede udenrigsministeren at svare på, hvad regeringen havde svaret Merkel.
Regeringen havde svaret Merkel mundtligt, fortalte Per Stig Møller, og 'helt i forlængelse af den selvindlysende holdning, som Danmark har' - sådan nogenlunde faldt ordene i Europaudvalget.
Bemærkelsesværdigt er det, at Merkel efterfølgende har rost Danmark for at have en konstruktiv og fremadrettet holdning, samt at det er efter dette, at Venstres EU-ordfører kommer med den udmelding, at der ikke er behov for en afstemning i Danmark

Hvad er EU`s plan
Det, der er i spil lige nu, er en proces, hvor der i juni afholdes køreplans-topmøde i Bruxelles.
I juli overtager Portugal formandskabet, og står for den formelle indkaldelse til en regeringskonference om at ændre forfatningen til noget spiseligt.
Dette arbejde skal afsluttes inden udgangen af 2007. På topmødet i december 2007 skal alle regeringslederne efter planen underskrive det nye udkast. 2008 skal så bruges til, at det nye EU-grundlag ratificeres i medlemslandene, så traktaten efter planen kan træde i kraft inden næste EU-parlamentsvalg i 2009.
Med andre ord: Forfatningsmodstanderne har rigtigt travlt med at komme op i gear, hvis det skal lykkes at bekæmpe den nye udgave af forfatningstraktaten.
Her er det væsentligt at huske, at denne køreplan blot er deres ide om, hvordan processen skal forløbe. Vi modstandere har helt andre ideer, og har før været med til at stikke en kæp i hjulet på deres planer.

Modstandernes krav
Charlotte Anthonsen fra Venstre mener ikke, at vi skal besværes med en ny afstemning, og her er hun helt på linje med både Blair og den nye franske præsident.
Unionsmodstanderne bør kunne stå sammen med såvel andre modstandere, som skeptikere og endda demokratisk indstillede tilhængere, når vi kræver, at det resultat, de når frem til, vil vi have lov til at diskutere og stemme om.
Er resultatet som de siger 'blot mindre ændringer', er de vel ikke bange for at det bliver forkastet.
Har modstanderne og forskellige EU-eksperter ret, og er der således tale om samme forfatning, men i en ny indpakning, er det fuldstændigt uhørt - og en hån mod det franske og det hollandske nej - at ratificere uden at spørge befolkningerne.
Kravet fra EU-eliten er altså, at vi skal acceptere samme kuldsejlede forfatning uden afstemning. Det må alle gode kræfter gå imod. Danmark vil gerne besværes med en afstemning, og der er ingen grund til at lade sig skræmme af de eksperter, der siger, at et nej kan føre til dansk udmeldelse.
En afstemning om en ny forfatning handler om ja eller nej til den. Spørgsmålet om medlemskab er ikke til afstemning i samme omgang.
Når det så er sagt, bør det understreges, at vi ikke er bange for at komme ud af EU, tværtimod tror vi, det er en god ide.