Påstanden om manglen på kvalificeret arbejdskraft kan ikke tages alvorlig, når der er mere end 4.500 unge uden praktikplads
af Morten Rasmussen, næstformand i 3F Transport, Logistik & Byg, Århus
Det påstås i øjeblikket fra de borgerlige politikere og virksomhederne
- at der er fuld beskæftigelse
- at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft
- at det er nødvendigt at udskyde tilbagetræknings alderen
- at det er nødvendigt med en lempelse af østaftalen for at skaffe arbejdskraft nok.
Disse påstande fremføres alene i et samlet forsøg på at undergrave dels den såkaldte danske model på arbejdsmarkedet dels den såkaldte danske velfærdsmodel.
Fuld beskæftigelse
Påstanden om fuld beskæftigelse. Der er stadig mere end 600.000 mennesker på forskellige former for overførselsindkomster. Der er derfor heller ikke brug for stadig større stramninger i arbejdsløshedsloven, sygedagpengeloven og de sociale love. Det får ikke flere i arbejde.
Det der er brug for, er at skabe reel fuld beskæftigelse, er meget bedre muligheder for de som er uden for arbejdsmarkedet, til at komme i ordinær jobs.
Mangel på arbejdskraft
Påstanden om manglen på kvalificeret arbejdskraft kan ikke tages alvorlig, når der er mere end 4.500 unge uden praktikplads.
Når de Tekniske Skoler ikke kan få fyldt mange efteruddannelseskurser op og direkte må aflyse andre. Når virksomhederne har mulighed for at etablere virksomheds relaterede efteruddannelseskurser, og ikke gør brug af denne mulighed.
Senere pensionsalder
Påstanden om en senere pensionsalder. Alt for mange forlader arbejdsmarkedet alt for tidligt på grund af nedslidning.
Det politiske svar på det stadigt stigende antal nedslidte er en svækkelse af arbejdsmiljøloven og dermed den forbyggende indsats. Det er nødvendigt at skabe nogle gode arbejdspladser, hvor man ikke af heldbredsårsager bliver nød til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen.
Det kan et godt og sundt arbejdsmiljø, som kontrolleres af myndighederne (Arbejdstilsynet), og ikke af virksomhederne selv, være medvirkende til.
Så det er ikke nødvendigt at hæve pensionsalderen.
Lempelse af Østaftalen
Påstanden om nødvendigheden af en lempelse af østaftalen. Der er ikke brug for, at virksomhederne får lettere adgang til at skaffe billig uorganiseret arbejdskraft, for at undergrave de danske overenskomster. Det er hensigten med en lempelse af østaftalen - og intet andet.
Det er derfor nødvendigt med en markant anderledes politik - og ikke bare nogen andre politikere, hvis vi vil udvikle og styrke de såkaldte danske modeller.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278