På baggrund af de foreløbige afgørelser i Vaxholm- og Viking Line-sagerne opfordrer Fagbevægelsen mod Unionen til, at fagbevægelsen får armene ned, og paraderne op. Danmark må fastholde, at konfliktretten ikke er et EU-anliggende

fra Fagbevægelsen mod Unionen
Den 23. maj kom EF-domstolens generaladvokater med udtalelser og forslag til afgørelse i sagerne om Vaxholm og Viking Line. Hvis EF-domstolen i sin endelige afgørelse følger generaladvokaternes indstilling er der i hvert fald for Vaxholm-sagens vedkommende tale om en klar politisk sejr for fagbevægelsen. De kollektive kampskridt er lovlige, som de er anvendt i Vaxholm i Sverige.
Udtalelsen om Viking Line sagen er mindre klar. Fagbevægelsens kampskridt stemples ikke som ulovlige, men bolden spilles tilbage til appelretten i London, der skal vurdere lovligheden ud fra generaladvokatens vurderinger, der trækker begge veje.
Men præmisserne i begge sager gør, at fagbevægelsen hurtigt må få armene ned til fornyet kamp.
I begge tilfælde slår generaladvokaterne nemlig fast, at konfliktretten, de kollektive aftaler og social- og arbejdsmarkedspolitikken principielt er underlagt de indre markeds regler om fri bevægelighed. Der kan derfor være situationer, hvor konflikter, kollektive overenskomster og social lovgivning kan kendes ulovlige med henvisning til EU-regler. Dermed er EF-Domstolens rolle som overdommer slået helt fast.
Det er et klart nederlag for den danske regerings og det danske LO`s standpunkt, som er at EU ikke har lov at regulere konfliktretten eller gribe ind i organisationsret og aftaleforhold.
Derudover forholder begge generaladvokater sig yderst 'aktivistisk' til EU-retten. Der lægges op til at det indre markeds bestemmelser skal have 'horisontal virkning' - det vil sige, at de ikke kun er direkte forpligtende for regeringer, men også for borgere og organisationerne på arbejdsmarkedet.
I udtalelsen om Viking Line lægges der direkte op til et opgør med sympatikonflikter i forbindelse med udflytning af arbejdspladser.
Derfor er der ingen grund til at afvente EF-Domstolens afgørelser. Danmark må straks kræve, at EU ikke har adgang til at regulere konfliktretten eller til at gribe ind i kollektive aftaler. Nationale spilleregler for arbejdsmarkedet skal have forrang for EU-retten.