Vejen til at skabe et bedre og mere demokratisk samarbejde i Europa er lang endnu. Men der er god grund til, at vi som borgere i Danmark forholder os aktivt til denne proces

af Lave K. Broch, cand. scient. pol.
Da EU besluttede sig for en tænkepause blev den danske folkeafstemning om EU-grundloven aflyst.
Repræsentanter fra EU-modstanderne og EU-kritikere gik sammen med EU-tilhængere og neutrale aktører repræsenteret ved Højskolerne og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Det blev til samarbejdet i 'Borgernes Dagsorden'. Et samarbejde som på mange måder viste, at Danmark er et demokratisk land, hvor dialog og samarbejde er muligt på tværs af politiske skel. I denne forbindelse fortjener forkvinden for Folketingets Europaudvalg Elisabeth Arnold en stor del ros.

Ignorerer debat
Desværre ser det dog ud til, at regeringen ikke har forstået meget fra denne dialog. For nu støtter regeringen det tyske EU-formandskab i, at der skal bevares mest muligt af indholdet fra den forkastede EU-grundlov.
Man har glemt al EU-kritik, der kom frem under Borgernes Dagsorden, og regeringen har oven i købet glemt sin egen kritik af for eksempel EU`s handelsmure, EU`s landbrugspolitik, EU`s dyretransporter og EU-parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg. Problemer som det vil blive langt sværere at ændre, hvis man ikke bruger det momentum, der er i øjeblikket.
EU`s tænkepause var også et spil for galleriet, fordi de fleste lande ikke havde nogen folkelig dialog under tænkepausen, og fordi flere regeringer og parlamenter faktisk godkendte EU-forfatningen i denne periode uden at spørge deres egen befolkning. Det gælder for eksempel Finland og Estland, hvor målinger viste stor skepsis, og at folk meget gerne ville have folkeafstemning. Men det hjalp ikke.
Det er således kun Spanien og Luxembourg, det vil sige to af de 18 lande, som har ratificeret EU-grundloven, der har afholdt folkeafstemning.
I flere lande er EU-grundlovens skæbne dog usikker heriblandt Danmark. Men det tyske EU-formandskab forsøger at grave den afdøde EU-grundlov op og give den nyt liv. Den proces er allerede begyndt, og ved fejringen af 50-året for Rom-traktaten den 24. til 25. marts blev EU`s ledere enige om en Berlin-erklæring, der slår fast, at Unionen skal have et nyt grundlag før EU-parlamentsvalget i 2009. Berlin-erklæringen har ikke nogen juridisk gyldighed. Men der er alligevel grund til at tage situationen alvorlig.

Fundamentale problemer
Det er Europas fremtid, der står på spil. Hvis vores politikere ignorerer de store udfordringer og problemer, der er indbygget i EU`s grundlag, og som videreføres i EU-grundloven, begår de en stor fejltagelse. Det gælder ikke mindst:
1. At EU-grundloven fastholder, at det kun er EU-kommissionen som kan stille nye lovforslag og dermed sætter Folketinget og de øvrige nationale parlamenter ud på en ørkenvandring.
2. At EU fortsætter med at være en toldunion, der holder varer ude fra fattige lande.
3. At det indre marked stadigvæk har større juridisk betydning end afgørende principper om sundhed, dyrebeskyttelse, velfærd og miljø.
At EU-grundloven desuden slår fast, at EU-retten står over national ret, og at medlemsstaterne forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapaciteter, gør ikke sagen bedre. Det sidste kan kun tolkes, som et krav til vedvarende oprustning. Samtidigt står der intet sted i EU-grundloven, at EU kun vil foretage militære aktioner på baggrund af FN-mandater. Dermed kan EU-grundloven også ses som et angreb på selve FN-pagten.
Er det det Europa, som vi ønsker os? Er det det Europa, der skal hjælpe USA på rette vej? Er det det Europa, som vi vil give videre til kommende generationer?
Det tror jeg i hvert fald ikke, og derfor er jeg sikker på, at danske vælgere vil forkaste EU-grundloven, hvis EU`s regeringer stædigt holder fast i den eller væsentlige dele af den.
Vejen til at skabe et bedre og mere demokratisk samarbejde i Europa er lang endnu. Men der er god grund til, at vi som borgere i Danmark forholder os aktivt til denne proces.

Opgaver og udfordringer
I første omgang er det vigtigt, at vi fastholder regeringen på, at enhver ny traktat for EU skal til folkeafstemning. Det er desværre ikke længere noget vi kan tage for givet.
Nice-traktaten blev faktisk vedtaget uden en dansk folkeafstemning og mange EU-tilhængere er bange for folkets stemme - ikke mindst efter nej`erne i Frankrig og Holland.
Men at gennemføre afgivelse af suverænitet uden at spørge folket er både grundlovsstridigt, udemokratisk og ubegribeligt. For hvordan kan nogen overhovedet drømme om at vedtage en grundlov - hvad enten den er for EU eller ej - uden at have spurgt befolkningerne?
En grundlov er jo netop folkets garanti for deres frihed og indflydelse på samfundets udvikling og en grundlov skal derfor begrænse statsmagtens indflydelse over borgerne. En grundlov, som ikke er støttet af folket, vil ikke have nogen positiv betydning, fordi det er statsmagten selv, der har vedtaget den og derfor også statsmagten som kan ændre den. Det er derfor afgørende for os, at vi får en folkeafstemning.
Den næste udfordring bliver at sikre en retfærdig folkeafstemning. En folkeafstemning, hvor der ikke fifles med spørgsmålet. Hvor der er tid til debat. Hvor ja- og nej-siden får samme offentlige støtte. Hvor offentlige embedsmænd ikke misbruges til støtte for kun en af siderne. Hvor offentlig oplysning er saglig af afbalanceret. Hvor de offentlige medier giver plads til begge sider. Hvor alle borgere gratis og nemt kan få fat i den nye traktat/EU-grundlov.
Og at alle myndige danske statsborgere den berører får ret til at deltage i folkeafstemningen. Det jeg tænker på er, at hvis den berører nogle af de spørgsmål, som er fælles for Rigsfællesskabet - så skal det også være et krav, at Færøerne og Grønland deltager i folkeafstemningen.
Og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at vi sætter os ind i de politiske planer, der er fra EU`s side.

Kom til konference
Intet af dette kommer af sig selv. Der er derfor god grund til, at vi alle engagerer os.
En første mulighed er at deltage i den konference som Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning afholder på Christiansborg lørdag den 28. april fra klokken 12-16. (se annonce på side 5 eller læs mere på www.euforfatningnej.dk - tilmelding er nødvendig).
Nej til EU-grundloven fordi vi elsker Europa og verden!

Lave K. Broch er medlem af Ny Agendas bestyrelse, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU samt aktiv i Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning.