24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Troværdighed og respekt

Troværdighed og respekt

Lørdag, 21. april, 2007, 00:00:00

Hvis borgmesteren i Århus skal have bare en smule troværdighed i behold, så skal jobgarantien bevares. Grænsen for løftebrud er for længst overskredet

fra FOA Århus
Århus fortjener en anden politik, blev der sagt fra byens borgmester - der skal være forskel på dem og os, var løftet før valget, og før borgmesterkæden var hjemme. Dengang var han modstander af den førte politik, og målet var en anden politik i vores by.
Før kommunalvalgene sagde socialdemokraterne følgende om udlicitering.
At følgende opgaver skal løses i offentligt regi:
- Personlig pleje og omsorg for ældre og handicappede
- sygehusbehandling med fri og lige behandling for alle borgere
- pasning og omsorg for børn
- uddannelse med fri og lige adgang
- kollektiv trafik
På andre områder kan udbud med omtanke komme på tale.
Socialdemokraterne har følgende centrale krav ved beslutning om udbud og eventuel udlicitering:
- Udlicitering må ikke føre til, at indsigten på området tabes
- Der må fortsat kunne opbygges viden og ekspertise i det offentlige
- Offentlige monopoler skal ikke erstattes af private monopoler.
- De offentlige ansatte skal have mulighed for at give tilbud på opgaven
- Der skal være mulighed for at afgive kontrollerende bud, så den bedste pris sikres
- Ved udbud skal der kunne stilles krav om sociale klausuler, for eksempel fleksjob
- Der skal stilles krav til miljømæssig bæredygtighed
- Hvis der udliciteres, skal opgavens udførelse nøje kontrolleres og evalueres, så den offentlige udbyder får den ønskede kvalitet
- Udlicitering må ikke ske på bekostning af arbejdsmiljø og arbejdsvilkår
- De berørte medarbejdere skal sikres tryghed i ansættelsen og et ordentligt arbejdsmiljø
- Der må ikke ske lønnedgang eller forringelser af arbejdsforhold i forbindelse med udlicitering
Efter kommunalvalgene indfrier den socialdemokratiske byrådsgruppe løfterne således:
* Beslutning om udlicitering af Århus Sporveje - cirka 700 medarbejdere
* Jobgarantien overvejes
* Principbeslutning om udlicitering - indtil videre 450 medarbejdere
* Sandsynlighed for udlicitering af rengøring på daginstitutioner - cirka 500 medarbejdere
- Ingen politisk indflydelse på processen
- Ingen garanti for, at den offentlige indsigt i opgaveløsningen bevares
- Overgang til private monopoler
- Ingen analyse af kendte omkostninger med udlicitering
- Ingen garanti for besparelser
- Udlicitering af opgaver, som varetages af de lavest lønnede - hvilket erfaringsmæssigt betyder ringere arbejdsmiljø og forringede løn- og arbejdsvilkår
Hvis borgmesteren skal have bare en smule troværdighed i behold, så skal jobgarantien bevares. Grænsen for løftebrud er for længst overskredet.

Vedtaget på generalforsamling 12. april

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp