24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dyrevelfærd

Dyrevelfærd

Fredag, 20. april, 2007, 00:00:00

Er EU en hindring for en sådan lov, er der en ekstra grund til at komme ud af EU, dette planøkonomiske og bureaukratiske makværk

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg V
Min far var gårdejer og leverede svin til slagtning på nærmeste slagteri. Der var ikke som nu hensynsløs behandling af dyr ved transport over store afstande. Beskæftigelsesmæssigt må det da også være tåbeligt, at slagtning foregår udenlands.
Forbrugerne må reagere og i øvrigt efterspørge økologisk til gavn for folkesundheden.
Peter Gæmelke vil kun have transport i EU-lande, men det kan ikke være rigtigt - hverken af hensyn til dyrevelfærd eller beskæftigelsesmæssigt - at sende dyr til slagtning i for eksempel Italien.
Folketinget bør ved lov forbyde denne transport ud af landet og sikre, at transport af dyr til slagtning sker indenfor ganske kort tid samme dag.
Er EU en hindring for en sådan lov, er der en ekstra grund til at komme ud af EU, dette planøkonomiske og bureaukratiske makværk. Vi betalte i 2005 cirka 12 milliarder kroner mere, end vi fik fra EU, og nu cirka 15 milliarder kroner for medlemskab.
Beløbet, vi modtager, er hovedsagelig støtteordning til landbruget. Alt dette vil være bedre at bruge til velfærd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. apr. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp