Nylig blev det nævnt i medierne, at Danmarks bestræbelser på at løse sit problem med lægemangel gennem import af læger østfra i den grad er lykkedes, at det i dag er de baltiske lande, der mangler læger

af Kjeld Stenum
Estland, Letland og Litauen har som en sidste rest fra den kolde krigs tid endnu ikke udviklet tilstrækkeligt store lønforskelle i samfundet til, at eksempelvis lægelønninger kan konkurrere med Danmarks, hvor vi jo har en mere grundfæstet tradition for ulighed.
Men bare rolig, de er på vej! Kommer man længere østpå, er den nyliberalistiske ulighed endnu ringere udviklet. Så det problem, de baltiske lande får, forsøger de på samme måde at eksportere videre østpå ved at importere læger fra blandt andet Ukraine og de kaukasiske områder. (Vi kender nøjagtigt den samme mekanisme indenfor byggebranchen, hvor jeg arbejder).
De baltiske lande har dog i øjeblikket ikke større fremgang med at importere længere østfra, end at de tigger og beder danskerne om at holde lidt igen. Vi har jo ikke længere noget jerntæppe ned gennem Europa, hvor man kan stille bevæbnede vagter op, som kan standse hjerneflugten ved at tage livet af de formastelige, som falder for fristelsen til at sætte tørre kontanter højere end den moralske tilskyndelse til at tjene det samfund, som har bekostet deres uddannelse.
Tværtimod, vi har EU, som vel snarere ville lade de folk skyde, der måtte ønske at hindre arbejdskraftens 'fri' flugt og konkurrence over landegrænserne indenfor fællesskabet.
Vi kan godt være forargede på de baltiske læger, som på den måde sætter ussel mammon over moral. Men det er en letkøbt forargelse. Vi bør forarges på vores eget land i stedet.
I mange år har danske medier kørt en målrettet hetz mod de fremmede, som kom og tog vores arbejde eller nassede på vores socialsystem, så en fremmedfjendsk holdning blev almindelig blandt folk flest og kunne fremstilles som et produkt af demokratiet. Og vi har efterhånden en så fremmedfjendsk flygtninge- og indvandringspolitik, at vore grænser er blandt Europas mest lukkede, vi udsættes for kritik af mellemfolkelige organisationer, og vore politikere gør os kendte med småracistiske politiske attituder som for eksempel i forbindelse med den såkaldte Muhammed-sag.
I dag er der ved at opstå en reaktion. Selv højrefløjen reagerer, ja, fremsynede arbejdsgivere har sådan set gjort det i en del år. Det danske arbejdsmarked har for arbejdsgiverne mange problemer, som kan løses med målrettet import af velkvalificeret arbejdskraft. Så intolerancen bør jo også have grænser.
Derfor har vi set det paradoks, at dele af højrefløjen har prædiket humanisme og tolerance, mens fremmedfjendskheden har bredt sig blandt de underste klasser, der burde have størst forståelse for menneskelig nød.
Det har de nu nok også. For den økonomiske virkelighed, der gemmer sig bag paradokset, er, at arbejderes indbyrdes konkurrence undergraver lønniveau og faglig organisering, hvor dette er højest. Og hvor det er lavest, drænes man for den bedst og dyrest uddannede del af egen arbejdsstyrke og kommer ind i kronisk underudvikling.
I forhold til de østeuropæiske lande, som er kommet med i EU, sker denne udvikling jo uhæmmet. Men i ledende erhvervskredse lader man sig ikke nøjes med det. I al almindelighed argumenterer man for, at Danmark bør være mindre restriktiv, når det drejer sig om import af velkvalificeret arbejdskraft, som vores økonomi efterspørger. Det skamløse argument om selektiv indvandring er et argument, som virkelig kan gøre alle vore politikere bløde i knæene, fra humanismens bannerførere i Det Radikale Venstre til selv enkelte bløde sjæle i Dansk Folkeparti: Folk, som virkelig kan bidrage produktivt og konstruktivt til vort lands økonomi og udvikling, dem bør vi bestemt også med større eller mindre grad af målrettethed tillade adgang til vores paradis.
Senest er det blevet brugt af Uffe Elleman-Jensen, forhåbentlig mere i et forsøg på rigtigt at gøre indtryk end fordi han virkelig skulle tænke så kynisk, da han gik i rette med sit partis horrible ligegyldighed overfor de irakiske tolke, der risikerer livet ved at arbejde for de danske besættelsesstyrker i Irak:
Vi kan jo virkelig have gavn af deres særlige kvalifikationer i det danske samfund, sagde Uffe. Man ser tydeligt for sig, hvordan Anders Fogh spidser ører, ja, hvis det er sådan, så må han da nok overveje sagen lidt grundigere!
Nu ville det naturligvis være topmålet af skamløshed, om man lod disse tolke i stikken. Men ikke på grund af argumentet om selektiv indvandring, for det argument handler om at dræne de svagere økonomiers bedst og dyrest uddannede hjerner.
Det er ren moderne imperialisme, som jeg ærlig talt ikke kan se er en tøddel bedre end for eksempel rendyrket racisme. Det handler netop ikke om at importere dem, vi kan have mest økonomisk gavn af.
Skal der være selektiv adgang til Danmark, skal det jo være med modsat fortegn. Det handler om at give dem, som har de mest desperate behov, overlevelsesmuligheder. Det er udfra den vinkel, vi skal prioritere i flygtninge- indvandrerpolitikken. Det er også den tankegang, som vil hjælpe de svagere økonomier mest. Og på sigt skal det såmænd også nok vise sig at være det mest holdbare og rentable for os selv.
Vores egen økonomi vil også i længden leve bedst ved at spille konstruktivt sammen med økonomier, der har selvstændig bæredygtighed, fremfor ved at udsuge dem og undergrave deres eksistensgrundlag.