Heller ikke nu tør de danske regeringspolitikere fortælle befolkningen sandheden om, hvorfor Danmark tilslutter sig USA`s missilforsvar. Tidligere har forsvarsministeren blandt andet nævnt det ¤¤som et effektivt forsvar af det danske kongehus¤¤
af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg
Nu efter EU-mødet den 5. marts siger udenrigsministeren, at det er 'et beskedent skjold', som er rettet mod terrorgrupper og små slyngelstater. 'Målet er at gøre sig immun over for eksempel terrorgruppers brug af et enkelt missil', siger han til pressen..
Regner han da med, at en terroristgruppe kan opsende et rumbaseret atommissil, der kan ramme danskerne? Hvorfor ikke fortælle den danske befolkning, at en tilslutning til missilsystemet sker som følge af vort militær-økonomiske afhængighed af USA?
Det vil den danske befolkning kunne forstå, også selv om man er imod genoptagelsen af den kolde krig med konfrontation med Rusland.
Det er krysteragtigt at narre befolkningen med tilslørende forklaringer. Nu rejses i stedet for et nyt jerntæppe med rummet som basis.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278