Jeg frygter, at din tro på vores retssystem har lidt så megen skade, at du ikke længere tør bruge din demokratiske ret til at protestere mod det, du er utilfreds med

af Jan Lars Nielsen
Jeg sad og skrev vedlagte åbne brev til min søn den 14. marts, da han ringede og fortalte, at han stod uden for Vestre Fængsel. Efter at der på flere netaviser havde stået, at politiet ikke ville løslade flere varetægtsfængslede, havde jeg opgivet at se ham igen, før han skal i retten den 30. marts.
'Kære Rune.
Jeg ved godt, at jeg ikke har spurgt, om jeg må bruge dit navn offentligt. Men problemet er, at jeg ikke må komme i kontakt med dig for politiet. Jeg har for snart længe siden ringet til Vestre, som sagde, jeg skulle ringe til politiet. Politiet fortalte mig på en meget uvenlig måde, at jeg ikke måtte ringe til dig, selv om jeg er din far. To gange fem minutter, har du i de sidste 14 dage fået lov til at ringe til din kæreste.
Det var frustrerende, da jeg hørte om din fængsling,mens jeg var på ferie på Gomera. Frustrerende, fordi jeg ikke kunne gøre noget, og fordi ingen havde hørt fra dig i et par døgn. Heldigvis kunne du efter en uge ringe ud i kort tid, så vi fik refereret, at du havde det efter omstændighederne godt i Vestre Fængsel og kom fint ud af det med din cellekammerat.

Demokratiske mælketænder
Siden jeg kom hjem fra ferie, har jeg sammen med mange andre forsøgt at råbe dig op på parkeringspladsen bag fængslet. Er det dig der blinker med lyset, når vi råber 'løslad fangerne'.
Måden du blev fængslet på har jeg fra pålidelig kilde fået refereret sådan:
Du og din mor var gået med i demonstrationen fra Gammel Torv til Sankt Hans Torv for at støtte Ungeren. På Sankt Hans Torv kom en mægtig gadefest i gang, som på et tidspunkt bliver omringet af politiet. I forsøger at komme væk, men din mor snubler, og i stedet for at løbe væk fra politiets net hjælper du hende op, og så bliver I fanget af politiets kæde.
Et døgn efter bliver I fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 27 dage. Desværre har jeg ikke kunnet få fat i et referat fra retsmødet, men ifølge forsvarsadvokaterne har alle møderne været en ren farce. Fra din kæreste fik jeg under mit ophold på Gomera at vide, at fængslingerne var appelleret til landsretten, og i min naivitet troede jeg, at I så vil blive løsladt, for I har jo ikke gjort andet end at deltage i en lovlig demonstration.
Hans Kirk skriver i 1941 - måske fra den celle du sidder i - til sin gode ven Hartvig Frisch blandt andet: 'Det der gør situationen bitter, er vel, at man trods alt har haft sine demokratiske illusioner! Det kan gøre ondt at få de demokratiske mælketænder trukket ud.'
Sådan føler jeg det nu. At en byretsdommer kan hoppe og springe for politiet, kan jeg forstå. Men at landsretten godkender varetægtsfængslingen, uden at fremlægge skyggen af bevis for andet, end at I har opholdt jer til en lovlig demonstration, krænker min retsfølelse dybt. Det sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved landsretsdommernes uafhængighed, og jeg vil betegne det som overlagt grundlovsbrud.

Politistat
Det jeg frygter, når du kommer ud, er ikke, at du vil deltage i demonstrationer igen.
Jeg frygter, at din tro på vores retssystem har lidt så megen skade, at du ikke længere tør bruge din demokratiske ret til at protestere mod det, du er utilfreds med. At dit had og frygten for politiet er blevet så stort, at du holder dig væk fra gaden. Frygt og had til ordensmyndighederne er det, der kendetegner en politistat.'
16.48: Nu ringer Rune og fortæller, at han står ude foran Vestre Fængsel. Han er sgu blevet løsladt, selv om jeg netop på flere netmedier har læst, at der ikke bliver løsladt flere. At de har beviser mod de stadig varetægtsfængslede.
21.15: Nu havde Rune behov for at være alene med sin kæreste. Han er ved godt mod, og virker ikke som om, han har taget skade af opholdet. Nu venter vi bare på, at politiet må frafalde alle sigtelser, så vi kan få gang i de mange erstatningsager for uberettiget fængsling. Men brevet får du under alle omstændigheder.