Krigene i Irak og Afghanistan er politikernes krige. Ikke befolkningens. De danske soldater skal hjem fra både Irak og Afghanistan. Så hurtigt som praktisk muligt

af Holger Terp, Hvidovre
Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil have de danske soldater ud af Irak for at flytte dem til Afghanistan.
Den sikkerhedsmæssige situation i Basra er blevet meget bedre. Endda så god at briterne og danskerne senere på året kan trække deres soldater hjem, hedder det.
Og statsministeren vil gerne fortsætte med udstationering af soldater i Afghanistan, hvor sikkerhedssituationen i øjeblikket ikke er så god.
For den som siden Irak-krigens start har læst det amerikanske militærs nekrologer over de af deres soldater, som støttede operation irakisk frihed, tegner der sig et dystert billede. I begyndelsen af krigen kom hver pressemeddelelse med en nekrolog. Aktuelt er der næsten et helt kompagni i pressemeddelelserne.
Den officielle nekrolog over fem amerikanske soldater ser således ud:
Pressemeddelelse fra Det amerikanske Forsvarsministerium 21. februar 2007: Forsvarsministeriet identificerer tab i marinen.Efterfulgt af rang, navn, alder, hjemby og deling for fem soldater.
Fredsbevægelserne i blandt andet USA, Storbritannien og Danmark har medvirket til, at Irak-krigen bliver stadig mere upopulær i opinionsundersøgelser. Og de stadigt stigende amerikanske tab er medvirkende til at gøre krigen upopulær. Tab dækker jo ikke kun over døde, men også over sårede og traumatiserede soldater samt deres familier og pårørende.
Langt de fleste amerikanske soldater i Irak kommer fra små fattige bysamfund med under 25.000 indbyggere, og hvert dødsfald opleves som en social begivenhed overalt i de små samfund, hvoraf mange er på smertegrænsen for, hvad de kan bære.
Eksempel på avisomtale: Små byer har det største antal døde i krigen. Vermont har det største antal krigstab se her
McKeesport, Pensylvania: Opvokset i en minearbejderby så Edward 'Willie' Carman hæren som en mulighed for at skabe sig et bedre liv. 'Jeg gør det ikke for dig. Jeg gør det for mig', sagde den dengang 18-årige til sin mor, Joanna Hawthorne, efter at være kommet hjem fra skole en dag.
Da Carman for tre år siden døde i Irak 27 år gammel havde han sparet penge nok sammen til at gå på gymnasiet, havde en kæreste og to børn - hvoraf han aldrig havde set den yngste søn. Naboerne indsamlede 400 dollar til moderen.
'Da de kom og fortalte mig, at han var død, knuste det mig', sagde fru Hawthorne. 'Der var smerter i mit hjerte. Det føltes som om, at nogen rev det i stykker.'
McKeesport er ikke den eneste by i sorg. Omkring halvdelen af de mere end 3.100 døde amerikanske soldater i Irak kommer fra byer som McKeesport med færre end 25.000 indbyggere ifølge en analyse fra nyhedsbureauet Associated Press. Hver femte kommer fra byer med mindre end 5.000 indbyggere.
Denne sørgelige rapportering finder sted hver eneste dag i de lokale amerikanske medier.
Det var de menige; konstablerne. Også antallet af officerer er det galt med i USA. Ifølge en dugfrisk rapport fra USA's Rigsrevision, offentliggjort i januar i år, kniber det gevaldigt for de amerikanske styrker at skaffe kvalificerede officerer for at nå deres styrkemål. En udvikling som er forsat og forstærket siden 11/9.
For bare at komme op i nærheden af styrkemålene har man måttet slække på de akademiske krav til officererne, og man har endda, meget mod sædvane, nødsaget sig til at ansætte kvinder og folk fra minoritetsgrupper.Dette har dog ikke løst problemerne med ansættelse af fagligt kompetent sundhedspersonale, eksempelvis: læger, tandlæger ogsygeplejersker i USA`s styrker. Kilde: Report to the Committee on Armed Services, House of Representatives.
MILITARY PERSONNEL: Strategic Plan Needed to Address Army`s Emerging Officer Accession and Retention Challenges January 2007 GAO-07-224.
Kan det amerikanske militær ikke skaffe nok mandskab til krigen i Irak forstærkes denne udvikling af den formindskede internationale støtte til krigen. Det giver amerikanerne i Irak følgende muligheder: 1) øget anvendelse af lejesoldater, 2)bombardementer fra fly som vi så det i begyndelsen af Irak-krigen, 3) fokus flyttes fra Irak-krigen til andre krudttønder i Mellemøsten eller Afrika, eller 4) tilbagetrækning af de amerikanske soldater fra Irak.
Den første mulighed koster mange, mange penge, den anden mulighed er de startet på sidste år og med hensyn til punkt tre er der rygter herom dagligt. Mulighed fire finder sted efter det næste amerikanske præsidentvalg.Til den tid må vi håbe på, at også den danske regering og dens støtteparti er stillet til ansvar over for vælgerne.
Også det danske officerkorps blev ramt af nedskæringer efter den kolde krigs ophør. Værkstedsledere som var tidligere officerer blev erstattet af civilt ansatte, der ikke var tjenestemænd. Og de kan ikke umiddelbart sendes i krig. Det er kendt, at der mangler lægefagligt personale i forsvaret, og militæret har store problemer med at rekruttere nyt mandskab til Irak. De gentagne udsendelser af personel illustrerer dette.
Krigene i Irak og Afghanistan er med andre ord politikernes krige. Ikke befolkningens. Når det danske militær deler kår med amerikanerne i Irak, nytter det ikke noget at sende soldater fra den ene slagmark til den anden.
Derfor skal de danske soldater hjem fra både Irak og Afghanistan. Så hurtigt som praktisk muligt.