Når jeg, her langt ude på landet, møder en tilsyneladende meget borgerlig dame, som forarges over Ungdomshusets ødelæggelse, så giver det mig alligevel en masse mod på tilværelsen og håb for fremtiden
af Birgit Fussing, Ringe
En stor tak til Anne Mette Markussen for hendes storartede indlæg i Arbejderen den 9. marts.
Min kommentar går så ud på, at situationen omkring Ungdomshuset ikke står alene: De (hermed menes de højrepolitikere, som skalter og valter med vores allesammens frihed) ændrer Christiania til ukendelighed, fordi det bruges af mennesker med en anderledes livsstil og andre værdier, end hvad der passer ind i liberalisternes system, derpå ødelægger de ungdomshuset af de samme grunde - hvad bliver det næste?
Og der er da vel ikke nogen, som tror, at udøverne af de uretmæssige anholdelser i forbindelse med Ungdomshusets nedlæggelse bliver retsforfulgt! Men når jeg, her langt ude på landet, møder en tilsyneladende meget borgerlig dame, som forarges over Ungdomshusets ødelæggelse, så giver det mig alligevel en masse mod på tilværelsen og håb for fremtiden.
Så lad os håbe på at de borgerlige i deres overmod graver deres egen grav, og for hver overtrædelse af vores ellers grundlovssikrede rettigheder slår endnu et par brædder på deres egen ligkiste.
Jeg er fuld af forhåbning til det næste valg!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278