Der er brug for positiv handling nu, ikke en jagt på syndebukke, men en jagt på varige løsninger til gavn for alle

af Kurt A. Nissen, formand for Arbejdsskadeforeningen AVS
En kommentar vedrørende den aktuelle debat om forholdene på nogle døgninstitutioner - er noget af personalet blevet udbrændte og dermed arbejdsskadede?
Alle bliver født lige, denne teori er teori men der ligger nogle dejlige varme tanker bag, men nogle fødes med et handicap, fysisk eller psykisk, andre er normale som os andre, eller er vi normale?
Ingen er dårlige mennesker fra fødslen, ingen er onde eller dovne, ingen er en dårlig medarbejder eller uduelig leder fra fødslen.
Opdragelse og påvirkning, miljøet vi vokser op i påvirker os, husk udtrykket, 'fortæl hvem du omgås, og jeg skal fortælle hvem du er', der er meget sandhed i dette.
Jeg tror ikke, at nogen dårlige eller onde mennesker vil tage en uddannelse som pædagog eller socialrådgiver, kun mennesker med en sund social forståelse vil frivilligt tage en stilling, hvor de skal have ansvar for andre mennesker, mennesker som ikke magter at have ansvar for sig selv.
Medarbejdere og ledere kan blive udbrændte på grund af det arbejde de har og dermed på grund af arbejdsmiljøet. De bliver skadet af deres arbejde.
At arbejde med mennesker, der har et svært handicap fysisk som psykisk, kræver overskud hos personalet, ellers går det galt.
Personale uden overskud oparbejder et underskud, som de prøver at overhøre, skubbe i baggrunden, de bliver lidt mere kyniske og kolde i deres arbejde for at overleve, det går ud over dem selv og dem de har ansvaret for.
En ledelse som ikke i tide opdager disse signaler, er måske selv ved at blive udbrændt og gemmer sig på kontoret eller udvikler sig til en hård og upersonlig leder, som ikke lytter efter andre, som heller ikke har overskud til at rapporterer videre i systemet om behovet for hjælp, det kan jo opfattes som et nederlag, at lederen ikke magter sit arbejde.
Ansvaret ligger hos ledelsen og de politiske ansvarlige. Medarbejdere, som er udbrændte, magter ikke at komme med konstruktive forslag, de tør måske heller ikke af frygt for at blive fyret ved næste omstrukturering.
For det første bør de ansvarlige ledere altid være lydhøre overfor de tidlige signaler fra den medarbejdergruppe, som det er ved at gå galt for. Forebyggelse er altid bedre og billigere end at genopbygge fra grunden af, der skal jo hele tiden også tænkes på de borgere/klienter, der lider under, at personalet ikke har det nødvendige overskud.
Ledelsen på døgninstitutioner, plejehjem, hospitaler og fængsler har pligt til at udføre ledelse 24 timer i døgnet, det er ikke nok at sige, at det går nok godt nok, for ledelsen har ikke hørt noget fra den pågældende afdeling eller medarbejder, det er der måske netop en grund til.
De medarbejdere og de ledere som ikke for nuværende er egnet til at have med andre mennesker at gøre, er jo arbejdsskadede og bør behandles derefter.
Skaden skal anmeldes, personen måske sygemeldes og behandlersystemet vedrørende arbejdsfastholdelse, efteruddannelse og revalidering bør inddrages for at hjælpe skadelidte videre i deres arbejdsliv.
Ved at hjælpe personalet hjælper man også beboerne, patienterne og de indsatte. Personalet skal jo ikke ende som brugere af det system, de selv har arbejdet indenfor.
Jobrotation bør måske overvejes og drøftes med personalet, spørgsmålet er jo hvor lang tid, et personale kan tåle at være på de belastede afdelinger, der kan være brug for at komme ud og lade op frem for at blive afladet.
De eneste der er totalt uskyldige vedrørende problemer på institutionerne for fysisk og psykisk handicappede, er beboerne selv, som desværre også er dem, der lider under de uløste problemer.
Desværre lider alle der arbejder indenfor disse områder også under den negative debat, som for øjeblikket kører kraftigt i medierne. Men rank ryggen alle jer der hver dag, også i weekender og helligdage, yder en stor og positiv indsat til gavn for dem som er afhængige af jeres arbejde, men pas også på jer selv.
Der er brug for positiv handling nu, ikke en jagt på syndebukke, men en jagt på varige løsninger til gavn for alle.