10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nekrolog for Folkets hus

Nekrolog for Folkets hus

Lørdag, 10. marts, 2007, 00:00:00

Klokken 7 morgen torsdag d. 1 marts 2007. Solen er kun lige stået op, da en stor kassevogn med fuld fart, køre op foran døren til ungdomshuset på Jagtvej 69

af Erik Schultz, Hvidovre
Ud springer en håndfuld betjente i kampuniform, og de folk der sidder ude foran huset, bliver slæbt væk. Straks efter kommer en helikopter til syne over taget på ungdomshuset, og flere betjente, også i kampuniform, bliver firet ned på taget. Rydningen af Ungern er i gang, og hele operationen tager kun kort tid. De 17 mennesker der befinder sig inde i huset bliver arresteret og ført væk.
Kort efter bipper telefonerne, ikke bare i København, men også ude i resten af landet, og i udlandet, og det vare ikke længe før området omkring Jagtvej 69 er fyldt med vrede og fortvivlede unge. Hele dagen bliver der demonstreret, og hen under aften kommer der flere til. Nørrebro ulmer.
Flere steder bliver affaldskontainere slæbt ud på vejen for at lave barikade, og nogle steder bliver der tændt bål.
Politiet køre rundt i området fra Dronning Louises bro til lidt nord for Nørrebro rundel. Indimellem bliver vejen spærret helt af og ingen kommer igennem afspærringen, ikke engang beboere der er på vej hjem. Lidt efter ophæver de afspærringen og man kan igen færdes frit på Nørrebrogade og i sidegaderne.
Det var ikke kun de unge der deltog i demonstrationen, mennesker i alle aldre. Alle med alvorlige ansigter, hvordan kunne det komme så langt, hvorfor har vore valgte politikere ikke været deres ansvar voksen, og fundet en løsning. Som dagene går, går det op for mig, at politikerne, med Venstres Skole og kultur bogmester Martin Gertsen og socialdemokratiets overborgmester Ritt Bjerregård i spidsen, bare skal ha' en undskyldning, for at lukke denne venstreorienterede ungdomskultur.
Ved at nægte at tale med de unge og nægte at finde en løsning, har de fremtvunget en situation, hvor der kan opstå ballade, og så kan de vaske deres hænder, og være 'ansvarlige' og nægte at lade sig dirigere af en voldelig ungdom.
Pludselig bliver aftenens stilhed brudt af politiets hollænder vogne der
gasser voldsomt op og med stor fart køre direkte mod demonstranterne, der springer til side og trygger sig op mod husmurene. Så bremser bilerne, bagdørene bliver slået op, og betjente i kampuniform og visir springer ud med løftede knipler og høje råb stormer de mod demonstranterne.
En betjent stiller sig op lige foran mig med et vildt blik i øjnene, og råbte ind i mit ansigt, om jeg troede det var et cirkus.
Spørgsmålet var måske relevant med alle de klovne jeg havde stående foran mig, men jeg valgte at holde min mund.
Efter et øjebliks panik sprang betjentene op i deres biler igen og kørte væk i høj fart ledsaget af kanonslag, flasker og maling.
Freden sænkede sig igen over området og folk kom igen ud på gaden.
Nogle snakkede sammen, hvad skulle denne magt demonstration til for.
Enkelte trak igen nogle affaldskontainere ud på gaden overvåget af alle de 'foragede' beboere der med aftenkaffen i hånden hang langt ud ad vinduerne for at få det hele med, nogle prøvede også at få nogle billeder med deres fototelefoner så de kunne genopleve deres foragelse senere.
Pludselig kunne vi igen høre hvordan politiets hollænderbiler gassede op og kørte med fuld fart ned gennem Nørrebrogade igennem de brændene affaldskontainere, og igen fulgt af kanonslag og flasker.
Sådan fortsatte aftenens skuespil med politiet som instruktør og icenesat af de københavnske politikere . Alle vi andre unge og gamle agerede statister til deres skuespil og gjorde som vi fik besked på.
Det er beklageligt når intolerante politikere får magt som de har agt, og ikke vil acceptere anderledes tænkende mennesker. Hele kulturlivet går i stå og det demokratiske princip bliver sat ud af kraft.
Alle ved at en løsning der bygger på vold og voldelig adfærd, ikke holder i længden, og dette gælder også den vold magthaverne, politiet og politikerne udøver, for at gennemtvinge deres politiske idologi, og at vold avler mere vold.
Hvor lang tid skal der gå, inden politikerne besinder sig og sætter sig til forhandlings bordet, for at løse konflikten ved diskussion af problemet, i steder for at knægte de unge ved brug af rå vold.
Det uorganiserede kulturliv vil fortsætte, også i København, så lad det få nogle fornuftige rammer at udfolde sig i.
Indtil det sker kan vi med sorg mindes det voldelige endeligt, som de unges alternative kultuehus, og arbejdernes første forsamlings hus har fået.
Ære være dets minde

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp