EU kan komme til at isolere sig selv og stå i den latterlige situation, at dets Cuba-politik er mere reaktionær og afvisende end den amerikanske

fra Kommunistisk Parti

Til den danske regering, det danske Folketing og de danske EU-parlamentarikere
1. På EU-udenrigsministrenes rådsmøde den 12. juni 2006 blev det på tjekkisk initiativ aftalt at udarbejde en såkaldt 'mellem- og langsigtet strategi' over for Cuba.
Efter at Tyskland 1. januar 2007 har overtaget EU`s formandsskab, er der blevet sat ekstra fart på disse bestræbelser. Forslaget diskuteres for tiden i et ekspertudvalg under EU-landenes udenrigsministerier. Planen er, at et færdigt dokument skal være klar, så det kan behandles og vedtages på udenrigsministernes rådsmøde allerede i marts.
2. I 1996 vedtog EU den såkaldte 'Fælles holdning' vedrørende Cuba. Det skete på initiativ af den daværende spanske regeringsleder Jose Maria Aznar, hvis valgkampagne blandt andet var finansieret af den eksil-cubanske mafia i Miami.
Det anførte mål for den 'Fælles holdning' var at 'bane vej for fredelige forandringer' af Cubas politiske og økonomiske system under påberåbelse af menneskerettigheder og forbigående trængsler for den cubanske befolkning.
Målet var med andre ord det samme, som USA har forfulgt med sin årtier lange blokade. Midlerne var derimod anderledes, idet EU afviste 'tvangsforanstaltninger' og i stedet ønskede at presse den cubanske regering gennem 'dialog'.
3. Den 'Fælles holdning' har siden været oppe til vurdering hver sjette måned. I juni 2003 blev den suppleret af en række sanktioner, som ikke er trådt i kraft, men fortsat eksisterer på papiret.
4. I mellemtiden har den amerikanske regering fremlagt Bush-plan I (2004) og Bush-plan II (2006). Disse planer, der har et omfang på flere hundrede sider, indeholder et detaljeret program for en såkaldt 'demokratisk overgang' på Cuba, som gennem voldsom undertrykkelse - der opereres med store dødstal - fuldstændig skal forandre øens politiske, økonomiske, sociale og kulturelle system.
Bush-plan II omfatter desuden et kapitel, som er hemmeligstemplet 'af hensyn til USA`s nationale sikkerhed', og hvis brutale indhold man kun kan gisne om.
5. Som rosinen i pølseenden har Bush-regeringen udnævnt den mand, som ifølge planen skal 'stå i spidsen for den demokratiske overgang' på Cuba. Denne person, Caleb McCarry, er en slags guvernør af samme type som Paul Bremmer, der ledte 'overgangen' i Irak umiddelbart efter den amerikanske invasion i 2003.
Det er en post, som er illegal ifølge international lov, da den repræsenterer en direkte indblanding i interne cubanske forhold. Alligevel er McCarry kommet på den amerikanske regerings lønningsliste og har fået eget kontor i Washington. Han er tilmed en hyppig officiel eller hemmelig gæst hos regeringer i forskellige EU-lande, til hvem han søger at sælge en slags light-udgave af Bush-planerne.
6. Den 'mellem- og langsigtede strategi' over for Cuba, som EU nu forbereder, er en sådan light-udgave. De ministerielle eksperter, som arbejder med strategien, rådfører sig blandt andet med repræsentanter fra 15 reaktionære og anti-cubanske ngo`er, som har den tidligere tjekkiske præsident Vaclav Havel og Jose Maria Aznar blandt sine frontfigurer.
Det tyske EU-formandsskab har ønsket, at ekspertgruppen skal være lydhør over for forslagene fra disse ngo`er, hvoraf flere finansieres af amerikanske fonde. Der er lagt op til en voldsom skærpelse af EU`s politik over for Cuba, med konfrontation og direkte indblanding i landets indre anliggender.
7. EU`s plan om en 'mellem- og langsigtet strategi' over for Cuba viser, at EU ikke har formået at udvikle en selvstændig udenrigspolitik på dette område, men i stedet lægger sig i halen på USA. Dette kan komme til at give alvorligt bagslag. I USA er der nu et kraftigt politisk og folkelig krav om at lempe blokaden mod Cuba.
For bare et par uger siden vedtog den amerikanske kongres at slække på de strenge restriktioner på rejser til Cuba. Selv om Bush-regeringen nedlægger veto mod disse forslag, er det ikke umuligt, at USA under en kommende demokratisk præsident vil mildne blokaden.
EU kan dermed komme til at isolere sig selv og stå i den latterlige situation, at dets Cuba-politik er mere reaktionær og afvisende end den amerikanske.
8. EU har ingen moralsk ret til at udtale sig om Cuba. EU-lande har i FN`s Menneskerettighedsråd i Geneve afvist at støtte resolutioner mod krænkelse af menneskerettighederne på den illegale Guantanamo-basen, på trods af at flere europæiske statsborgere er interneret i denne lejr uden at have været stillet for en dommer.
Forskellige EU-regeringer har set igennem fingre med de illegale CIA-flyvninger, som har transporteret fanger mellem hemmelige fængsler i Europa. Og flere EU-lande har også deltaget i den illegale krig og besættelse af Irak.
9. Den cubanske regering har ved flere lejligheder erklæret, at den er rede til dialog med EU og USA, forudsat at der ikke stilles forhåndsbetingelser. EU`s 'mellem- og langsigtede strategi' vil umuliggøre en sådan dialog og vil i stedet føre til konfrontation og spænding.
10. På dette grundlag opfordrer Kommunistisk Parti den danske regering, det danske Folketing og de danske EU-parlamentarikere til:
- at modsætte sig vedtagelsen af den 'mellem- og langsigtede strategi' over for Cuba.
- at arbejde for dialog med Cuba i stedet for konfrontation og uden at stille forhåndsbetingelser.
- at arbejde for at ophæve EU`s 'Fælles holdning' fra 1996 samt sanktionerne fra 2003.
- ikke at mødes med Caleb McCarry eller deltage i aktiviteter, hvor han er til stede.
11. Samtidig kræver Kommunistisk Parti:
- ophævelse af den amerikanske blokade mod Cuba.
- fordømmelse af Bush-plan I og II.
- udlevering af terroristen Posada Carrilles til retsforfølgelse i Venezuela.
- løsladelse af de fem cubanere, som er fængslet i USA for deres kamp mod terrorismen.

Vedtaget på landsledelsesmøde 24. februar.