09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pressenævnet gav os ret imod TV2-Lorry

Pressenævnet gav os ret imod TV2-Lorry

Fredag, 09. februar, 2007, 00:00:00

Denne afgørelse demonstrerer, at det kan betale sig at klage, når pressen behandler Israel-kritik på en krænkende eller usandfærdig måde

af Arne Lund, Enhedslisten, og Irene Clausen, Internationalt Forums Mellemøstgruppe
Det var med begejstring, vi modtog meddelelsen om at Pressenævnet giver os ret i vores klage over, at TV-2 Lorry i en udsendelse sammenkæder Israel-kritik med antisemitisme.
Det skete den 13. oktober 2006 med TV-2 Lorry`s indslag 'Jødehad', som satte fokus på emnet stigende antisemitisme. Der blev i udsendelsen vist klip med en jødisk person, der var blevet overfaldet, samt citater fra en rapport med antisemitiske overfald. I rapporten over antisemitiske overfald nævnes en Israel-kritisk demonstration, og arrangørernes navne, nemlig undertegnedes, fremgår.
Demonstrationen var en protest mod Israels aggression i Libanon, den nævnte ikke ordet jøde, men blev alligevel af TV-2 Lorry placeret i kategorien 'Antisemitiske overfald'. Det klagede vi over til Pressenævnet, der gav os ret i, at det var krænkende for undertegnede, og Pressenævnet pålægger TV Lorry at bringe et genmæle.
Vi mener, denne afgørelse demonstrerer, at det kan betale sig at klage, når pressen behandler Israel-kritik på en krænkende eller usandfærdig måde.
Vi synes, vi ser tendenser til, at pro-zionistiske kræfter her i landet forsøger at miskreditere Israel-kritik/Palæstina-solidaritet ved at sammenkoble Israel-kritik/Palæstina-solidaritet med antisemitisme - en tendens som ses meget tydeligt i nabolandet Tyskland, hvor alene det at demonstrere mod staten Israels politik kan stemple én som antisemit.
Denne tendens tror vi skyldes, at der gennem de seneste år er sket et stemningsskift i i Europa i retning af større forståelse for palæstinensernes sag og en mere kritisk holdning til statens Israels forbrydelser, jævnfør Jenin-massakren, massakrerne i Gaza, bygningen af apartheidmuren - og her på det sidste Israels aggressioner i Libanon.

Klagen til Pressenævnet over TV-Lorry, fremstilling af sagen, samt Pressenævnets afgørelse kan downloades nedenfor

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. feb. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp