08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bilderberg-gruppen - igen

Bilderberg-gruppen - igen

Torsdag, 08. februar, 2007, 00:00:00

Det må antages, at SF`s tavshed skyldes, at Bilderberg er en kæmpetorn lige i øjet på SF-drømmen om ¤¤EU som et modspil til USA¤¤

af Magnus Falko, medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsens Ungdom mod EU
I november 2004 spurgte jeg SF`s folketingsgruppe om dens syn på den lyssky, transatlantiske Bilderberg-gruppe, der tæller folk som Fogh Rasmussen, Rumsfeld, Wolfowitz og CIA-folk. Den elitære magtgruppe startede helt tilbage i 1954 med finansiel støtte fra CIA. I dagbladet Information den 1. november 2006, samt i dagbladet Arbejderen 7. november spurgte jeg så igen. Stadig intet svar.
Tavsheden skyldes vel ikke, at SF per refleks affejer Bilderberg som konspirationsteori, fordi 'det gør alle jo' - for SF evner vel selvstændig og granskende tænkning? Jeg skal her minde om artiklerne 'De mægtiges diskussionsklub' og 'Her mødes nogle mennesker, og det er det' i Information den 9. juni 2006, hvori to seriøse, etablerede forskere - medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter, samt forsker og historiker ved Saxo-Instituttet, Ingeborg Philipsen, Københavns Universitet - påpeger flere problematiske forhold omkring Bilderberg.
European Round Table of Industrialists (ERT), der leverede idéerne til blandt andet de transeuropæiske net, diverse EU-uddannelsesplaner og hele EU`s komitévælde, er en af Bilderbergs magtkanaler. ERT tæller for tiden 41 industrifyrster, heraf mindst 18 bilderbergere ifølge deltagerlisterne.

Bilderberg og EU
Det overraskede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at EU-Kommissionen stort set bare lod DONG-fusionen gå igennem. Man behøver næppe være så overrasket endda; DONG-direktør Anders Eldrup er hyppig Bilderberg-deltager sammen med diverse EU-kommissærer.
Nu er det så kommet frem, at EU-koordinatorerne Javier Solana og Gijs de Vries via løgne, fortielser og forsøg på at skjule dokumenter har modarbejdet EU-Parlamentets undersøgelse af CIA-torturfængsler og -fly i Europa. Bilderbergeren Vries udpegedes til posten som EU`s antiterrorkoordinator af - bilderbergeren Solana. Listen over nepotisme i gruppen er lige så alenlang, som den er interessant.
I klubber som Bilderberg og Trilateral Commission går man langt for at dække over hinanden. Det sker ikke nødvendigvis i form af egentlige formulerede aftaler, men som følge af den uudtalte fælles 'stemning' der uhyre let opstår på disse etager i magtpyramiden.

Koncensustrance
Sågar kaldte miljøminister Connie Hedegaard det i DR`s P1 (samme dag som Informations to førnævnte artikler) 'et privilegium' at blive inviteret med. Hun deltog i 2005. Det vidner alvorligt om den kollektive koncensustrance, at det kan blive et privilegium at være sammen med storforbrydere udi folkeret, folkestyre, miljø og menneskelig frihed.
Det må antages, at SF`s tavshed skyldes, at Bilderberg er en kæmpetorn lige i øjet på SF-drømmen om 'EU som et modspil til USA'.
Kære SF: En stormagt kan ikke afbalanceres med en ny. Samfundet må bygge på det, individet kan skabe ud af sig selv. Men dét tillader EU ikke. Og det gode i at tale med én stemme i forsvarspolitik - jah, dét afhænger sandelig af hvad der siges! Intet garanterer, at EU vil 'det gode'. Tværtom, tyder meget på. Det humanitære har vi FN, OSCE og frie menneskers idérigdom til. Græsset gror nedefra.

Læs mere om Bilderberg-gruppen:
www.trilateral.org
EU-eliten vil ikke undersøge CIA-fængsler
EU-eliten: CIA`s skødehund siden 1949
http://www.information.dk...TAvVis.php&pTAvVis=197206

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp