10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forbyd skruebrækkeri

Forbyd skruebrækkeri

Onsdag, 07. februar, 2007, 00:00:00

De uorganiserede ødelægger sammenholdet ved at lege skruebrækkere sammen med deres såkaldte ¤¤fagforeninger¤¤

af David Christensen, medlem af Kommunistisk Parti, Aalborg
Et gebyr for nasserøve? Dette udtryk passer særdeles godt på uorganiserede lønmodtagere, der ikke er medlemmer af en fagforening. Gule 'fagforeninger' regnes ikke som lønmodtagernes forsvarere, det vil sige alle medlemmer af disse betragtes som uorganiserede.
Det er glædeligt, hvis et sådant gebyr kan blive indført. Kristelig 'Fagforenings' allierede, Kristelig Arbejdsgiverforening, har allerede en principiel sag kørende mod dette. Som sædvanlig under dække af 'personlig frihed', der i virkeligheden dækker over for alvor at sætte lønnen ned og arbejdstiden op.
Skulle dommen falde ud til de kristeliges side, er det helt og aldeles slut med lønmodtagerens egentlige frihed, da systemet vil være så undergravet, at arbejdsgiverne udelukkende ansætter uorganiserede.
Resultatet blive at man skal arbejde, når det passer arbejdsgiveren, uanset om man kan eller ikke. Skulle man modsætte sig at arbejde, vil man automatisk få at vide, at 'den næste står udenfor for at få dit job'. I øvrigt en praksis, der lever i bedste velgående i England.
Det er ikke længere nok, at medlemmer af rigtige fagforeninger, LO, FTF og de andre hovedorganisationer, står sammen, hvis dommen bliver som de kristelige ønsker. Dette sammenhold sørger de uorganiserede for at ødelægge ved at lege skruebrækkere sammen med deres såkaldte 'fagforeninger' - samt deres manglende virkelighedsorientering og mangel på evne til at se, hvilken vej det går.
Ét land har dog formået at gøre noget ved dette problem: Canada, hvor man ganske enkelt er ved at forbyde skruebrækkeri. Dette system burde indføres hurtigst muligt i Danmark og egentlig også hele Europa, så vi igen kan få ordnede forhold for den menige lønmodtager.
For ikke så lang tid siden udtalte Henning Dyremose, formand for Dansk Industri, at lønmodtagerne skulle være mere tilbageholdende med lønkrav, samtidig med at direktørlønninger og folkene i 'de højere lag', fik lønstigninger på 20-35 procent.
Det er klart, at Henning Dyremose kommer med en sådan udtalelse, nu da fagbevægelsen er splittet af uorganiserede skruebrækkere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. feb. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp