Når Dansk Industris administrerende direktør Hans Skov Christensen under dække af større fleksibilitet kræver den normale arbejdsdag udvidet til døgnets 24 timer, så dækker det ene og alene over et forsøg på at slippe for at betale for den gene, som ubekvemme arbejdstider udgør
af Klub 66 og Klub 66A, DISA Industries A/S
Vi erkender, at et moderne samfund ikke kan fungere uden en vis mængde arbejde, der udføres på ubekvemme arbejdstider i form af nat- og aftenarbejde, weekendarbejde, rådighedsvagter med mere.
Men når Dansk Industris administrerende direktør Hans Skov Christensen under dække af større fleksibilitet kræver den normale arbejdsdag udvidet til døgnets 24 timer, så dækker det ene og alene over et forsøg på at slippe for at betale for den gene, som ubekvemme arbejdstider udgør.
Hvis alle lønmodtagere frit kunne vælge deres egen arbejdstid, så fik dette samfund ikke udført meget arbejde klokken tre om natten, søndag morgen eller den 24. december.
Vi bakker op bag CO-Industris forhandlere i kravet om, at der skal betales ved kasse 1 for arbejde på ubekvemme tider.
For i virkelighedens verden kan lønmodtagere på ubekvemme arbejdstider ikke 'bare' lige fravælge det.
Det er en myte, at man vænner sig til skæve arbejdstimer. Omvendt er det dokumenteret, at kroppens evne til at tilpasse sig skiftende arbejdstider nedsættes med alderen.
Vi har oplevet mange kollegaer igennem tiden, som simpelthen har måttet stoppe med natarbejde, fordi kroppen ikke kunne klare det mere
Det er også dokumenteret, at den helbredsmæssige og sociale belastning ved skæve arbejdstider begrænses, jo mere indflydelse den enkelte har på sin egen arbejdstidssituation.
Vi kræver derfor samtidig mere reel indflydelse på tilrettelæggelsen af de ubekvemme arbejdstider.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278