Mayakulturens kunstneriske og videnskabelige visdom er blevet forkastet af den vestlige tankegang
af Initiativ for at bevare Mayakultur, c/o Internationalt Forum
Vores ord kommer fra vores hjerter, fra erindringen om vores folk. Spanierne medbragte ved deres ankomst til Amerika ødelæggelse, smerte og død. Mayakulturens kunstneriske og videnskabelige visdom er blevet forkastet af den vestlige tankegang.
Det dominerende kapitalistiske system, som har forsøgt at regere over os i mere end 512 år, har vist verden et forkert billede af vores kultur og vores verden, og endnu et eksempel på dette er filmen 'Apocalypto'.
Mayafolket er meget mere end en blodig og voldelig scene i en film, som er lavet og instrueret af et magtfuldt firma, kaldet Hollywood. Et firma, hvis eneste formål er at vise sit begær efter magt og kontrol over de oprindelige kulturer og civilisationer i verden.
Mayakulturen har siden sin begyndelse kæmpet, og kæmper stadig den dag i dag, for sin rettighed til at eksistere.
Forhånelser
Siden vores forfædres tid har vi bevaret vores kultur ved oprør, kæmpet for en anerkendelse af vores rettigheder, vores kultur som Mayafolk og som indianere i hele verden.
Den kapitalistiske magt gør grin med vores mørke hud, vores sprog, vores tøj, vores kultur. De gør grin med os, de ignorerer os, og når de ser os, ser de os som værende ingenting. De håner os, de glemmer os og med denne udryddelseskrig ønsker de at tilintetgøre os som indiansk folk.
Der ser kun på os for at udnytte os, frarøve os vores jord og vores kultur, for at undertrykke os, slå os, voldtage os, fængsle os og dræbe os.
Denne historie glemmes ikke. Vores historie handler om værdighed og er en kollektiv historie for alle indianere i Amerika.
Ya basta
Den værdighed, som vi har, er respekten for det vi er, og hvordan vi er det, det er respekten for vores historie, for vores ord som giver os navn, ansigt, syn, hørelse, stemme og skridt. Dette råb: 'Ya basta!' (nu er det nok), råber vi til alle dem, som er de rigtige kriminelle og mordere og barbarer. I dag løfter vi stemmen fuld af vrede og oprør mod alle dem, som træder på og udnytter vores kultur, vores folk, som fortsætter med at gøre modstand, og som hedder Maya.
Det er også et råb om solidaritet til alle de personer med et godt hjerte, til dem som kender vores sande historie, dem som ser os, og som kender os, dem som ved, hvor vi er, som lytter til vores tanker og vores hjerter, og som respekterer os.
Vi glemmer ikke, vi fortsætter med at kæmpe for værdighed, for frihed, indtil den sande historie bliver fortalt og vist.
Truslerne, slagene, løgnene, at de glemmer os og foragter os, kan ikke skræmme os. Vi er ikke bange for at dø kæmpende som Mayafolk.
Stop racismen og misbrugen af mayakulturen
Mayakulturen er ikke blod og vold.
Mayakulturen er respekt for vores forfædre.
Mayakulturen eksisterer og overlever.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278