09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ti timers arbejdsdag

Ti timers arbejdsdag

Lørdag, 13. januar, 2007, 00:00:00

Der flygtes stadig til gule fagforeninger, og man hører om at ¤¤de røde piver¤¤. I øvrigt en typisk hån, der er et udslag af borgerlig hjernevask

af David Christensen, Aalborg
Nuvel, jeg har tjekket Kristelig Fagforenings hovedoverenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening. Her er lønnen for ufaglærte typisk 92-95 kroner per time, uanset erhverv - måske er det derfor deres kontingent er billigere?
Og hvad mere interessant er, der står også, at en arbejdsdag på op til ti timer er acceptabelt (uden nogen form for tillæg). Det går da også andre steder, men i den kristelige overenskomst må gennemsnitstiden være 37 timer per uge, over en periode på 26 uger.
Et tænkt eksempel vil være, at man i 19,25 uger kan risikerer at arbejde ti timer, alle hverdage fra klokken 7 til klokken 17 for 92-95 kroner per time (108 kroner i nogle tilfælde, men så skal man altså også være faglært).
Hos LO har jeg endnu ikke hørt om nogen fagforening, der accepterede dette forhold (men det er jo gammeldags, får man bare at vide). LO-forbundene 'er der jo alligevel ikke', siges det. Men hvis LO-forbundene ikke var der, ville LO-overenskomsterne næppe blive overholdt, så LO er der og er på konstant vagt, og sørger for, overenskomsterne bliver overholdt, selv om man ikke umiddelbart mærker til det i hverdagen.
Hvis man eventuelt gider kontakte sin LO-fagforening, vil man hurtigt opdage at den altid er der. Og hvis man mødte op til generalforsamlingerne, fik man indflydelse på hvordan LO og fagbevægelsen skulle være.
Jeg kan konkluderer, at Kristelig Fagforening accepterer en arbejdsuge på op til 50 timer, plus eventuelt weekend (der er dog regler for hvor mange weekender, man må arbejde i træk hos de kristelige). Hvordan harmonerer den lange arbejdsdag i øvrigt med Kristelig Fagforenings ideologi om, at man skal ha` tid til familien?
Læs selv nærmere på Kristelig Fagforenings hjemmeside, skriv 'Hovedoverenskomst' i søgefeltet, læs side 9, paragraf 7, samt side 27-63 hvor overenskomsterne står.
Jeg føler mig mere fri under LO, frem for under en såkaldt fagforening der har frihed men ikke fritid. Og måske 'piver de røde', fordi de netop kæmper for arbejdernes ret til fritid, og ordentlig løn.

David Christensen er medlem af Kommunistisk Parti

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp