De koreanske værter bedrages af den falske ¤¤teatertrup¤¤ Det Røde Kapel
fra Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Til DR2, Programredaktionen
Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea har med den største beklagelse konstateret, at DR2 for tiden udsender et tv-program ved navnet 'Det Røde Kapel'. Normalt ville vi ikke have nogen mening om DR2`s programmer, hvis det ikke lige var, fordi programmet åbenlyst har til formål at bidrage til at skabe et fjendebillede af Nordkorea.
Som indledning til hvert afsnit af programmerne ses en rulletekst med en række udokumenterede påstande, som for eksempel at sult benyttes som magtmiddel, at der sker undertrykkelse af anderledes tænkende og af handicappede og om fangelejre i Nordkorea. Den samme smøre gentages som indledning til hvert afsnit. Så er seerne kommer i den 'rette stemning', og ved hvad de skal mene.
Varm modtagelse
Samtidig bedrages de koreanske værter af den falske 'teatertrup' Det Røde Kapel. Både på det følelsesmæssige plan, og fordi teatertruppen giver sig ud for at støtte Nordkorea.
At truppen bliver meget varmt modtaget af de nordkoreanske værter sætter ikke mediebossen Mads Brügger i noget moralsk dilemma. Han har overhovedet ingen skrupler. For ham er Nordkorea et ondt og bedragerisk samfund, hvilket derfor retfærdiggør 'teatertruppens' bedrag. Sikken en moral.
Man vil undersøge smilets vilkår i det socialistiske Nordkorea. Der gør man ved et show, der for en stor del består af ligegyldige talentløse platheder som pruttepude, hyl og skrig. De koreanske værter forstår naturligvis slet ikke komikken. Alligevel optræder de yderst imødekommende og høfligt, og de søger hele tiden at få et godt samarbejde i stand.
Vi må på det skarpeste tage afstand fra, at DR2 med disse programmer har deltaget i en dæmonisering af Nordkorea - helt på linie med Bush-regeringen hetzkampagne imod det socialistiske Korea.
Lukker døre
Bush-regeringen har siden 2002 udråbt Nordkorea til et 'ondskabsland'. Den har en stærk interesse i at presse og besejre Nordkorea, og de andre, der betegnes som onde. Dæmonisering og skabelse af fjendebilleder har i sidste ende til formål at legalisere udslettelsen af det nordkoreanske samfund.
Nordkorea kritiseres for at være verdens mest lukkede land. Ikke desto mindre har koreanerne her vist sig gæstfrie og imødekommende. Tillid er svigtet, og man kan ikke bebrejde koreanerne, at de endnu engang er blevet bekræftet i, at omverdenen ikke vil dem noget godt. DR2`s program er derfor dybt beklageligt og kan kun medvirke til lukning af flere døre.
Vi må forvente, at DR2 ikke fremover lader sig hægte på Bush-regeringens psykologiske krig imod Nordkorea, og i stedet holder sig til alsidig og saglig information om Korea.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278