Forholdene i USA har efter min mening taget en drejning, som jeg vil beskrive som fascisme, idet demokratiet ikke fungerer og gradvist er erstattet af et styre med en højere og højere grad af overvågning.

af Kit Aastrup
Når jeg påstår, at der allerede er fascisme i USA, siger selv mine bedste venner: Nå, nå, Kit, slap nu af og spis lige brød til. Vel er der fascistoide træk i USA og det er et ærkekapitalistisk land, men demokratiet er jo ikke sat ud af kraft. Ikke som det skete i 1930`erne i Tyskland og Italien, hvor henholdsvis det nazistiske og det fascistiske parti kom til magten ved demokratiske valg for derefter at afskaffe demokratiet. Det er jo ikke sket i USA, hvor man stadig har demokratiske valg - eller har man?
Da Bush kom til magten i den første valgperiode, skete det efter en højesterets afgørelse og ikke fordi han havde fået flest stemmer. Da han forblev ved magten efter det sidste valg, var der vedvarende rygter om valgsvindel.
Valgsystemet er efter min bedste overbevisning hverken demokratisk eller retfærdigt. I USA har man valg i enkeltmandskredse og det betyder, at vinderen tager det hele. Har man ikke stemt på vinderen i kredsen, er ens stemme spildt.
Der er ikke forholdstalsvalg og der er ingen tillægsmandater, som vi har i Danmark. Hvor demokratisk er det nu? Som konsekvens er der kun to partier, som er nødt til at appellere til et meget stort flertal og som ligner hinanden til forveksling. Meget store mindretal i USA, for eksempel mange sorte amerikanere, føler ikke, at de bliver repræsenteret af nogen af partierne og stemmer derfor slet ikke.
Der er mange millioner i USA, der enten ikke kan stemme eller ikke stemmer.
Den voksende immigrantbefolkning, både de legale og de illegale indvandrere, har ikke stemmeret.
I de senere år har der været en voldsom indvandring fra Mexico på grund af NAFTA (frihandelsaftale mellem USA, Canada og Mexico), ligesom der har været en stor indvandring fra Syd- og Mellemamerika og Caribien.

Fængselsindustri
I Chicago overgår antallet af mexicanere nu den sorte befolkning, og flere bydele i det sydlige Chicago er overtaget af spansktalende latinoer. Dem, der er i fængsel eller er prøveløsladt, har heller ikke stemmeret - og i USA taler vi om mange millioner.
Intet land i verden sætter så mange mennesker i fængsel. Fængselsindustrien er i USA den mest profitable industri næst efter våbenindustrien.
Da de store industrivirksomheder blev outsourcet og flyttede til udlandet i 1960`erne og 70`erne var der egne i USA, som blev efterladt uden jobmuligheder for befolkningen. I stedet begyndte man at bygge fængsler. Antallet af fængsler steg til mere end det dobbelte. Kunne man ikke skaffe industri til egnen, var det godt med et fængsel, fordi det gav gode og sikre job, som ikke krævede nogen udannelse ud over high school.
Angela Davis og andre har beskrevet, hvad hun kalder 'the prison industrial complex'. I USA er der mange private fængsler, og de drives som al anden forretning. Fangerne er blevet til en vare, som man kan tjene penge på.
I USA skal man lade sig registrere for at kunne stemme. Af dem, der har mulighed for at stemme, er kun cirka halvdelen registreret. Det skyldes apati, mistro til politikerne og det politiske system og i nogle af sydstaterne frygt for at lade sig registrere. Ku-Klux-Klan eksisterer stadig og prøver at skræmme sorte fra at stemme. Begivenhederne, som beskrives i filmen 'Mississippi burning', er ikke kun historie, det foregår stadig i det sydlige USA.
Af dem, der er registreret, er det også kun cirka halvdelen, der faktisk stemmer til et valg. Igen er det mangelen på tro på, at man faktisk kan ændre noget ved at stemme, der gør, at valgene ikke afspejler, hvad befolkningen mener.
Politik i USA er en pengemaskine og metoderne er mafialignende. Pengene er det, der afgør resultatet i sidste ende. Derfor er demokratiet i USA af tvivlsom karakter og det er sigende, at det er det, som man så gerne vil udbrede til verdens fattigste lande, som kæmper en daglig kamp mod korruption, sygdom og analfabetisme.

Undertrykkelse
Hvad er det så, der får mig til at sige, at USA ikke bare er ærkekapitalistisk men egentligt fascistisk? Det er den undertrykkelse, der foregår og graden af den.
USA`s efterretningssystem er ikke kun rettet mod landes ydre fjender, men i højeste grad også mod USA`s indre fjender. Efter 11. september blev CIA og FBI omorganiseret og 'Homeland security' blev oprettet. Det tager sig blandt andet af grænsekontrol, men har også andre overvågningsopgaver sammen med FBI, CIA, NSA og Secret Service.
Det stikkersystem, der er bygget op i USA, overgår vores vildeste fantasier. STASI i det tidligere DDR var det rene vand ved siden af. Der er så mange agenter, at man tror det er løgn. Udover det foregår der en omfattende elektronisk overvågning, som man ikke havde i det tidligere DDR, fordi man i dag i løbet af sekunder kan lave et match i de forskellige databaser. Se for eksempel filmen 'Enemy of the state', som på en morsom måde viser noget af den overvågning, man kan lave.
USA`s indre fjender er ikke noget parti eller nogen bestemt gruppe. Det er en række forskellige organisationer og personer, som overvåges. Det er kommunistiske og venstreradikale grupper, miljøorganisationer og grupper af sorte amerikanere lige fra nationalister/sorte muslimer til grupper med rod i borgerretsbevægelsen.
De sorte pantere i 1960`erne og 70`erne var en gruppe, der blev udsat for nådesløs forfølgelse af FBI`s særlige afdeling for statens indre fjender COINTELPRO. Flere hundrede af dets tidligere medlemmer sidder fortsat fængslet og har gjort det i 30-35 år.

En øjenåbner
Det, der skete i New Orleans efter orkanen Katrina, var en øjenåbner ikke bare for mig, men for mange andre, og den viste undertrykkelsens sande ansigt. Et tredjeverdens land indenfor USA`s egne grænser. Ligegyldighed og forsømmelse overfor en gruppe af USA`s egne borgere.
Den hjælp, der strømmede til byen efter Katrina, kom ikke de fattigste til gode, men mange andre tjente penge på katastrofen. Overvågningen er hele tiden til stede. Som eksempel kunne en mindre aktion i New Orleans for at skaffe en ældre kvinde en campingvogn få både det lokale politi og Homeland Security til at møde talstærkt op.
2006 var det år, hvor jeg fik mulighed for at foretage ikke mindre end fire rejser til USA. Det skyldtes, at min arbejdsgiver var så venlig at afskedige mig med seks måneders varsel og gøre mig frit stillet efter en måned. Det gav mig fem måneder til at rejse i med løn, og det må vel siges at være en gave, som man højst sandsynligt kun oplever en gang i sit arbejdsliv.
Jeg var i New Orleans tre gange, var der i en længere periode og rejste ellers rundt og besøgte almindelige amerikanere.
Jeg er dybt taknemlig overfor de mennesker, som har taget imod mig og givet mig oplevelser, som ikke har kunnet købes for penge. Samtidig har det også givet mig en skræmmende indsigt, der gør mig mildest talt bekymret for dele af befolkningen i USA og for resten af verden, som er underlagt lunerne fra verden største militærmagt.
Forholdene i USA har efter min mening taget en drejning, som jeg vil beskrive som fascisme, idet demokratiet, eller med et mere dansk ord - folkestyret - ikke fungerer og gradvist er erstattet af et styre med en højere og højere grad af overvågning.