08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Giftdrab

Giftdrab

Lørdag, 16. december, 2006, 00:00:00

Mange føler sig sikkert skidt tilpas ved Cheminovas eksport af livsfarlige kemikalier til lande, selv om de er forbudt i Danmark. Åbenbart er der forskel på prisen for menneskeliv

af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg
På den baggrund er der grund til at huske på hvad der netop i denne tid skete for 22 år siden i Bhopal i Indien. En læk fra en udenlandsk kemikaliefabrik sendte en giftgassky til jorden og kvalte 7000 mennesker i løbet af få dage. Yderligere 12000 blev langsomt forgiftet gennem forurenet drikkevand, som stadig ikke er oprenset, ligesom børn fødes med misdannelser og genetiske skader.
Firmaet vil ikke anerkende sin ansvarlighed for katastrofen, selv om man ikke fulgte samme sikkerhedskontrol i Indien som i USA.
Vil den danske regering og Cheminova følge den anbefaling som Europaparlamentet kom med 16. december 2004 om 'at sundhed og sikkerhed på arbejdspladser bør være en forudsætning for alle virksomheder der investerer i u-landene hvis en sådan katastrofe som i Bhopal skal undgås fremefter'?
Det bør også gælde eksport af gifte. Giftblanderen er ikke uden skyld i, at uskyldige mennesker må betale med deres liv.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp