Da jeg hverken lavede larm eller uorden, påstår jeg fuld frifindelse i Københavns Byret, som har indkaldt mig til retsmøde fredag den 15. december 2006 klokken 10.45

af Godfred Louis-Jensen, Oktoberbevægelsen
Statsadvokaten har tiltalt mig, fordi Folketingets møde 'måtte afbrydes' den 30. maj 2006 - efter at beslutningsforslaget (nr. 139) om yderligere videreførelse af det såkaldt danske 'bidrag til den internationale sikrings-styrke' i Irak var vedtaget (cirka klokken 14).
Fra tilhørerpladserne på balkonen udtalte jeg ganske roligt min overbevisning om, at: 'Jeres krigsdeltagelse er forbrydelse og landsforræderi', for derefter at sende 30 løbesedler i A4-format ud i Folketingssalen med påskriften: 'Danmark ud af Irak - nu!
Dette sagde og gjorde jeg altså først efter vedtagelsen af B 139 - i en 'pause', så at sige. Dermed afbrød jeg ingenting!
Hvad eller hvem skulle jeg mon have 'forstyrret'? Da jeg hverken lavede larm eller uorden, påstår jeg fuld frifindelse i Københavns Byret, som har indkaldt mig til retsmøde fredag den 15. december 2006 klokken 10.45.
Jeg er modstander af Danmarks 'aktivistiske forsvarspolitik', men anledningen til, at jeg demonstrerede mit synspunkt netop da, var misfornøjelse med forhandlingernes forløb og selve afstemningen:
I betragtning af at intet er mere afgørende for landet end spørgsmålet om 'krig eller fred', er det efter min opfattelse en ulykke for vores parlamentariske demokrati, at en sag som denne behandles som unuanceret 'blokpolitik'.
Som det i sin tid var tilfældet med vores beslutning om at deltage i angrebskrigen mod Irak, kom alle stemmer for forslaget nu fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Tinget holder således folket som gidsel.
Ikke et eneste medlem af disse partier havde samvittighed til at stemme imod Danmarks deltagelse i en ulovlig, forløjet krig og besættelse - som for længst kan have kostet mere end en halv million mennesker livet, og har skabt en situation for den almindelige iraker, der stadig kun går fra dårlig til endnu værre.
Ingen i oppositionen stemte for forslaget - og heller ingen stemte hverken for eller imod. Det var den ene interesseblok mod den anden - uden nogen nuancering af anskuelser.
Som for at dulme sin egen samvittighed takkede udenrigsministeren, Per Stig Møller (K), for 'den brede støtte til alle elementerne i forslaget'; han gav udtryk for, at 'fejl, som Bush og Blair har erkendt, er nogle, som vi hverken har lod eller del i', og at vi er enige om alt - 'når vi lige ser bort fra datoen' for dansk tilbagetrækning fra Irak!
Derefter blev de sidste korte bemærkninger til støtte for et spagfærdigt ændringsforslag fra Enhedslisten kvalt i demonstrativ uro, da Folketingsmedlemmer strømmede ind for at deltage i den forudberegnede 'afstemning'.
Disse - desværre forudsigelige - forhold fik mig til at give uforbeholdent udtryk for min mening!
Til gengæld har ingen medlemmer af Folketinget påstået, at jeg har 'forstyrret' dem. End ikke mødelederen, Folketingets anden næstformand Poul Nødgaard (DF), har villet bekræfte, at 'alle ytringer simpelthen er forbudt' (hvilket han ellers hævdede i situationen).
Det er endnu ikke 'forbudt' at sige sin mening - og bør heller ikke være det i Folketinget.