Mere end 750 aktivister er indtil nu blevet snigmyrdet og godt 200 er forsvundet
fra Internationalt Fprum
Siden den USA støttede præsident Gloria Macapagal Arroyo i 2001 kom til magten i Filippinerne, er et stadigt stigende antal faglige og politiske aktivister, journalister, advokater, parlamentsmedlemmer, gejstlige og menneskerettighedsaktivister blevet udsat for trusler på livet, ulovlige arrestationer, tortur, snigmord og forsvindinger. Mere end 750 aktivister er indtil nu blevet snigmyrdet og godt 200 er forsvundet.
Med USA`s og WTO`s velsignelse og under dække af den internationale terrorlovgivning fører den filippinske regering en blodig krig mod alle oppositionelle kræfter i landet. Lovlige folkelige partier og bevægelser placeres på terrorlisten og kaldes 'statsfjender' af en regering, som med militæret i ryggen klamrer sig til magten med alle midler.
I den hellige globaliserings navn tjener multinationale selskaber som for eksempel Nestlé, San Miguel, Toyota og Honda tykt på den fagforeningsfjendske filippinske regerings undertrykkelse af de mest grundlæggende demokratiske rettigheder såsom retten til at ytre sig frit og retten til at organisere sig.
På trods af internationale protester fra blandt andet Amnesty International, ILO og Frie Faglige Internationale fortsætter den statslige terror imod det filippinske folk med stadig større styrke. Arbejderne trues til ikke at melde sig i fagforening. Strejkende arbejdere mødes af svært bevæbnet militær og fagforeningsledere myrdes af dødspatruljer.
Vi udtrykker vores solidaritet med de arbejdere fra Nestlé i Filippinerne, som nu i mere end fire år har strejket på grund af koncernens manglende respekt for indgåede overenskomster. For et år siden blev de strejkende arbejderes leder, 'Ka Fort' Fortuna, skudt ned på åben gade af hætteklædte mænd. Ligesom i alle de andre tilfælde af snigmord på aktivister har myndighederne aldrig gjort noget for at opklare mordet.
De strejkende Nestlé-arbejdere har iværksat en Boykot Nestlé kampagne, som breder sig til stadig flere lande.
På opfordring af en række filippinske folkelige bevægelser afholdes den 16. november en international aktionsdag under parolen: 'Against Trade Union Repression and Political Killings'. Vi hilser dette initiativ velkommen og udtrykker vores fulde opbakning til protestaktionen.
Stop de politiske mord i Filippinerne
Boykot Nestlé - Der er blod i din kaffe
Styrk den internationale solidaritet
Vedtaget på landsmøde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278