Grundtanken i Che`s kritik er tilsyneladende, at man i Sovje tænkte for meget i økonomiske termer og for lidt i ideologiske. Det kan der måske være noget om, men det kan være farligt at gå i den anden grøft

af Eigil Nielsen, Frederiksværk
Che Guevara har på grund af sit revolutionære mod fået heltestatus i store dele af hele verdens venstrebevægelse, og når han nu får udgivet nogle af sine politiske og økonomiske overvejelser i bogform (foreløbig i Cuba), vil de helt givet blive læst med stor interesse, og nogle vil måske på forhånd mene, at hvad Che skriver, må være den absolutte sandhed.
Under alle omstændigheder vil Che`s tanker kunne bidrage til en fornyet ideologisk debat. Vi danske læsere har fået et forhåndskendskab til Che`s tanker gennem Arbejderens omtale den 28. november.
Selv om bladet har anvendt tre sider på omtalen, kan meget alligevel stå uklart, og når jeg nu vil gøre mig nogle overvejelser over Che`s tanker, kan jeg have misforstået noget. Det vil andre måske gøre mig opmærksom på.

Cubas situation
Efter min mening bærer Che`s overvejelser præg af, at de er skrevet under de særlige historiske omstændigheder, som Cuba har budt på. Det var og er et fattigt land, der til stadighed trues af USA.
At det har overlevet som et fortsat socialistisk eksperiment må betragtes som et under. En revolutionær gejst - altså noget menneskeligt, ikke økonomisk - må helt bestemt betragtes som en væsentlig faktor for, at det har kunnet lade sig gøre.
Der er så en vis logik i, at Che Guevara ved læsning af Marx hæfter sig særlig ved hans kærlighed til andre mennesker, sådan som det kom til udtryk i hans værker og i hans personlige liv. Det er nok noget, som ellers ofte glemmes, når man taler om, hvad marxisme er, og det er godt, at Che Guevara gør opmærksom på denne side ved Marx.
Uden en betydelig økonomisk starthjælp fra storebroren Sovjetunionen er det tvivlsomt, om den cubanske socialisme havde kunnet overleve, men det skabte også en afhængighed, der påbød, at kritik af storebroren ikke kunne ytres offentligt. Den måtte hos Che Guevara nøjes med de noter, der nu offentliggøres.
Det viser sig så, at det ikke er så lidt, der kan bebrejdes Sovjetunionen. I denne stats første leveår var Lenin nødt til at give de frie markedskræfter et ret frit råderum. Det skete i NEP-perioden (NEP = Ny økonomisk Politik).
Denne politik var kun midlertidig, men Che Guevara hævder forbløffende nok, at denne politik også dannede grundlaget for den økonomiske politik efter Stalin. Han hævder, at man i Sovjetunionen var ved at vende tilbage til kapitalismen!

Che`s kritik
Hans kritik går blandt andet på, at man dér anvendte 'økonomiske kalkuler' (beregninger) ved tilrettelæggelse af produktionen, og at man aflønnede i forhold til udført arbejde.
Han kunne også have tilføjet, at man brugte begreber som 'vare', 'rentabilitet'. Det kan være lidt svært at se, hvorledes dette skulle kunne føre til genindførelse af kapitalisme.
Han går også til angreb på bogen 'Politisk Økonomi', som vi i DKP studerede med stort udbytte i mange år. Den beskrev væsentlige marxistiske tanker i et pædagogisk sprog, så det blev forståeligt for menigmand. Det er rigtigt, at den beskrev netop den socialistiske model, som man var nået frem til i Sovjetunionen, som den helt rigtige, men man levnede dog også plads til en kort beskrivelse af den folkedemokratiske model i Polen og andre lande. Da bogen blev udgivet i 1954 kunne den af gode grunde ikke beskrive den cubanske model.
Grundtanken i kritikken er tilsyneladende, at man i Sovjetunionen tænkte for meget i økonomiske termer og for lidt i ideologiske, og det kan der måske være noget om, men det kan også være farligt at gå i den anden grøft, og det er måske i den, at Che Guevara befandt sig.
Stillet over for USA stadige krigstrussel, som cubanerne var (og er), er det måske forståeligt at de - ligesom nordkoreanerne - tog afstand fra den sovjetiske afspændingspolitik og tanken om fredelig sameksistens mellem socialismen og kapitalismen. Det er måske psykologisk forståeligt, men nok ikke fornuftigt. Vi i DKP støttede da også ivrigt tanken om fredelig sameksistens.
Lad dette foreløbig være nok. Che Guevara var efter min mening en mand, der overvurderede det, menneskene kan udføre på trods af de objektive omstændigheder. Det kom helt klart til udtryk, da han rejste til Bolivia for at starte et bondeoprør dér, selv om landets kommunistiske parti i forvejen førte en fredelig kamp for socialismen. Det endte med ringe opbakning og med, at Che Guevara blev dræbt.
Han var en modig person, en idealistisk person, men hans tanker kan nok trænge til at blive gjort til genstand for grundig eftertanke.