Vi kræver en ny politisk kurs med mere arbejdsro og bedre arbejdsmiljø i den offentlige sektor. Tryghed og velfærd skal igen i fokus. Vi skal have respekt for det kommunale selvstyre, garanti imod forringelser af løn- og arbejdsforhold i hele den offentlige sektor
fra 170 kommunale og amtskommunale 3F- tillidsrepræsentanter
Vi skal bruge noget af den økonomiske velstand på 80 milliarder kroner vi ejer jo snart hele verden ifølge Thor Pedersen) til finansiering af en stærk offentlig sektor og velfærd til alle. De omfattende demonstrationer og aktiviteter omkring de kommunale budgetter viser, der er nye politiske vinde på vej blandt medborgerne.
Nej til dårlige arbejdsforhold.
Vi opponerer ligeledes kraftigt imod en række tiltag fra VK-regeringen, som forringer arbejdsvilkårene for de offentlige ansatte:
- Loven om virksomhedsoverdragelse har for eksempel vist sig ikke at skabe den 'tryghed' for personalet ved udbud og strukturreformen, som det var stillet dem i udsigt. Der er derfor behov for en mere social forankret lov om virksomhedsoverdragelse, der sikrer personalet tryghed, jobgaranti, og garanti imod forringelser af løn- og arbejdsforhold. Dette gælder både de individuelle som de kollektive rettigheder. De sociale forpligtelser og arbejdsvilkårene skal overholdes ved virksomhedsoverdragelse.
- Det er også stærkt kritisabelt, at Anders Fogh Rasmussen blander sig i vores overenskomster. Statsministerens plan om en såkaldt resultatløn i den offentlige sektor, hvor borgeren skal bedømme, om der skal udmøntes eller ej. Medborgerne kan for eksempel ikke bedømme de offentligt ansattes arbejdsindsats på det tekniske område. De ansatte her er langt fra beslutningerne om områdernes kvalitet, da der arbejdes i forskellige styringsmodeller/kontraktstyringsmodeller. Det er bestilleren, der bestemmer kvaliteten og målene af disse områder, som specialarbejderne passer.
- Forringelserne på efterlønsordningen skal tages af bordet. Brug den arbejdskraft, som i dag er udelukket fra arbejdsmarkedet, til at sikre, at der er hænder nok til at udføre arbejdet. Specialarbejderne skal også have en mulighed for den 'tredje alder'.
Stop privatiseringsbølgen
Økonomiaftalen mellem KL og VK-regeringen har især til hensigt at fremme udbud og udlicitering. I Økonomiaftalen har regeringen gennemtvunget en udbudsliste, der tvinger kommunerne til at udlicitere.
Dette er et overgreb på vores 'kommunale selvstyre', lige som det indirekte er erhvervsstøtte til den private sektor. Regeringen tvinger endvidere offentlige selskaber til at sælge 25 procent af aktierne til den private sektor.
Denne ideologiske tankegang ligger bag regeringens strukturreform: I strukturreformen er der ikke afsat de nødvendige midler til dens udmøntning. Det medfører flere besparelser og mere arbejdspres i den kommunale sektor, hvilket er en bevidst strategi for at stække den offentlige sektor. Hvorefter medborgerne vil presse på for private alternativer. Uhørt og meget udansk!
VK-regeringens garantier holder ikke - spørg bare kræftpatienterne!
Velfærdsstaten er i fare!
Vedtaget på Landsmøde 25.-26. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278