Det er tilsyneladende gået professorens næse forbi, at der er en verden til forskel på, om man sælger sin krop eller sin arbejdskraft
af Kirsten Maria Magelund, Vanløse
I Dagbladet Arbejderens anmeldelse af teaterstykket Pornotopia den 30. november bliver den svensk-amerikanske antropolog, professor Don Kulick, citeret for, at for flere af de prostituerede - eller sexsælgere, hvis man vil anvende Kulicks egen betegnelse - som han har arbejdet med i sin forskning, er oralsex eller et hurtigt samleje betydeligt mere krænkende end for eksempel at skulle stå otte timer i en kiosk hver dag.
Desværre er professoren fejlciteret.
Kulick vurderer, at det er mindre krænkende for de fleste prostituerede at ernære sig ved seksuelle ydelser end ved almindeligt 'lønslave-arbejde'. Faktisk mener han, at prostitution skal gøres til et erhverv på linje med alle andre erhverv.
Kulicks udgangspunkt er, at de fleste af os jo alligevel er nødt til at sælge vores krop på arbejdsmarkedet - og så er der sådan set et ret bredt spektrum for at 'lave penge'.
Det er tilsyneladende gået professorens næse forbi, at der er en verden til forskel på, om man sælger sin krop eller sin arbejdskraft.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278