09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Træk i arbejdstøjet

Træk i arbejdstøjet

Tirsdag, 05. december, 2006, 00:00:00

Mindstelønssatserne for lærlinge skal hæves med minimum 12 kroner, og ud over det normale virksomheds- og skoleforløb skal lærlinge have overenskomstmæssig ret til tre ugers IT uddannelse

fra Dansk Metal, klub 96, Nørre Sundby
Generalforsamlingen skal på det kraftigste opfordre Dansk Metal til at fastholde overenskomstforslagene fra Klub 96, som i det store hele er i overensstemmelse med Metal Nr. Sundby og det nordjyske distrikts repræsentantskabsmøde:
Vi vil understrege, at i en situation med fuld beskæftigelse og et voksende globalt pres for opdaterede og nye innovative virksomheder, så skal forbundets unge og fremtid have meget større økonomiske og uddannelsesmæssige forbedringer end normalt.
Der er desværre ingen hjælp at hente fra de velbjærgede og politiske bagstræbere. De deler hundredvis af millioner ud til hinanden inden for regering, banker og industri, samtidig med at de kræver mådehold og mindre velfærd til den brede befolkning og ungdommen.
De gule discountforeninger, som bare nasser på fagbevægelsens resultater igennem hundrede år, hverken kan eller vil gøre noget som helst.
Desværre er vor egen (LG Montage A/S) og få andre virksomheder undtagelsen fra reglen om bagstræberi i Dansk Industri, som åbenlyst skal have håndfast rådgivning til at tænke nyt og realistisk.
Vi accepterer kun et overenskomstresultat, der giver genlyd i hele den arbejdende danske ungdom. Et resultat, der viser vejen for de millioner af frustrerede unge i Danmark og Europa, der heldigvis er holdt op med at finde sig i alt.
Kære forbundsledelse: Smid slipset , tag arbejdstøjet på og gør en forskel sammen med forbundets mere end 100.000 medlemmer. Lærlingene først, de er forbundets fremtid.
Så ka` de lære det: Lærlinge såvel som Dansk Industri!

Vedtaget enstemmigt på klubgeneralforsamlingen den 17 november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp