Vi kan drukne vores kedsomhed eller virkelighedsflugt i DR`s populære selskabsleg, akkurat som i de gamle kejseres skuespil for folket

af Per Diepgen, Horbelev
Atter ruller Matador på skærmen ud over det ganske land, DR`s populære selskabsleg, som vi kan drukne vores kedsomhed eller virkelighedsflugt i, akkurat som i de gamle kejseres skuespil for folket.
Og ingen forføres vel af at blive vidne til de mange herskabelige sysler i en mindre provinsby for længe siden, hvor forfatterinden vitterligt har sat historiske kulisser op, og allerede titlen anslået temaet, nemlig selskabsløven med de mange trumfer eller mangel på samme, den betydningsfulde rigmand, der slagter (mactare) scenens halstarrige tyre, altså egoet eller matadoren i det spændingsfelt, som vi lever med i.
Lise Nørgaard forstår at lette sladdergardinet ind til alle de ægteskabelige genvordigheder i det bedre borgerskab, som hun selv er en del af, imens hun lader sine mange hunde tisse godt og grundigt på folket. Nuvel, et fremragende skuespil til bedste for folket, men folkets eller besættelsens danmarkshistorie?

Borgerskabets plager
Nej, et nyfigent kig ind i overklassesalonerne! For jeg husker også den tid og kendte for så vidt indefra provinsbyens selvbærende spidser, lægen, apotekeren, stationsforstanderen, sagføreren, dyrlægen og af og til præsten og skolebestyreren, dem med udsøgt fine logetilbøjeligheder, en akademisk klasse for sig selv, der lagde guldæg til driftig velfærd, langtfra altid en lise for bysbørnene.
Men vi elsker jo alle Røde og Grisehandleren, sågar den intellektuelle, der byder tysken trods og afkoder det ligefremme, bundærlige danske sindelag, et formummet skælmeri til oberstløjtnantens antikverede fægten med ørn og åben pande, et skuespil båret af drevne skuespillere og sandt at sige ikke bundet af en kedelig historisk virkelighed, men så sandt afslører forfatterindens politiske synspunkter.
Ikke blot igennem den endnu overleverede skik med at lade tjenestefolk stille op til royal hædersbevisning for lang og tro tjeneste, eller det indgående kendskab til højere kredses lovmæssighed, men afdækker den sublime kollektive erindringsforskydning på højrefløjen, for - hvordan var det nu med den gæve landbetjent, der nærmest kammeratligt advarende opsøgte Røde i krigens hårde dage.
Tag dog ikke fejl og tro, at nogen skal antaste Lises fantasi og voldtage Ballings flotte fine film med fisefattigt fup og fiduser, blot fordi fakta var, at politiet troppede op på adressen med en dansk arrestordre, som Gestapo derefter drog konsekvenserne af.

Husker du...
Eller fordi nogen endnu kan huske dagen og vejen, skal det ikke, så længe filmen varer, spolere matadorspillet og dansen om guldkalven i den lille hyggelige og ufarlige provinsby. Der gjorde man sig mere alvorligere overvejelser end det lille mellemværende med en bankkasserer, der var jøde, og som vi af hensyn til danmarkshistorien om krigen må have flettet ind for rigtig at forstå solidariteten og den udbredte godhed.
Og så blev den krig overstået, uden at der blev løsnet et skud, og sikrer dermed forestillingen plads blandt de gode gammeldags eventyr. For eksempel om prinsen i Tjajkovskijs Svanesøen, der får stribevis af smukt kødelige prinsesser til at danse for sig og alligevel vælger drømmeprinsessen, som han derfor må undgælde for.
Snyd? Ikke spor, men teater for matadorelskere! Husk at indkassere gevinsten, når du passerer start.