Den fortsatte udgivelse af dagbladet Arbejderen overtages fra dags dato af Kommunistisk Parti.
fra Kommunistisk Parti
Navnet på avisen ændres ikke i den anledning.
Dagbladet Arbejderen fortsætter sin nuværende redaktionelle linje. Arbejderen følger i sin overordnede planlægning de politiske prioriteringer, som er fastlagt af Kommunistisk Parti. Arbejderen dækker klassekampen og er samtidig en aktiv del af den og spiller en egen rolle, for eksempel ved strejker eller andre folkelige protester.
Arbejderen ledes af en redaktionsledelse, som er nedsat af landsledelsen
Arbejderen har tilknyttet en stor gruppe af personer, som på forskellig vis bidrager til at avisen kan udkomme: journalister, fotografer, layoutere, abonnementsfolk, pakkere, trykkere, kulturanmeldere, kronikører med flere. Alle opfordres til at fortsætte på samme vilkår, som har været gældende indtil i dag.
For at styrke Arbejderen er der brug for flere folk, som kan bidrage aktivt til udgivelsen. Kommunistisk Parti vil arbejde for at flere personer bliver tilknyttet avisen.
Arbejderens økonomiske grundlag hviler på abonnementsindtægter og indsamling til støttefonden. For at sikre avisens fortsatte udgivelse stiller Kommunistisk Parti som mål, at der sker en markant overopfyldelse af målet for den økonomiske indsamling i år.
Kommunistisk Parti vil være garanten for, at Arbejderen fortsat kan udkomme som dagblad og stiller som sit vigtigste mål at sikre, at den aktuelle abonnementskampagne kommer i hus. Målet er at Arbejderen per 31. december opfylder kriterierne for at få del i distributionstilskuddet til landsdækkende dagblade.
Vedtaget på stiftende kongres 11.-12. november.
Kommunistisk Parti: www.kommunister.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278