Der er al mulig grund til, at arbejdspladser, klubber og fagforeninger nu afviser forslaget om at indføre opsparing til efteruddannelse i overenkomsten

af Karen Sunds
Da VC-regeringen i juni indgik et såkaldt velfærdsforlig med Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne, var et af elementerne i forliget et løfte om, at staten vil punge ud til mere efter- og voksenuddannelse, forudsat at arbejdsmarkedets parter også betaler til en sådan ordning.
Dermed intervenerede forligspartierne direkte i de forhandlinger om overenskomst 2007, som skal i gang inden længe.
Der blev lagt en ordentlig luns ud, med det simple formål at lokke fagbevægelsens medlemmer til at sige ja til at selv at spare op til deres efteruddannelse.
Eller med andre ord: til at acceptere at uddannelse, som hidtil er blevet regnet som et samfundsanliggende, nu i stedet skal privatiseres..
Dennis Kristensen, der er formand for FOA, lægger da heller ikke skjul på, at der er tale om lokkemad:
- Statsministeren gav os en klar gulerod, hvor han signalerede at hvis arbejdsmarkedets parter kan blive enige om at øge ressourcerne til det her, så udløser det også statsmidler på uddannelsesområdet, sagde Dennis Kristensen til Ugebrevet A4 i foråret.
Planerne om at privatisere efteruddannelsesområdet, har mange paralleller til den privatisering af pensionsområdet, som blev gennemført for godt 15 år siden, da det lykkedes LO-toppen - trods massiv modstand fra arbejdspladser og fagforeninger - at gennemtrumfe arbejdsmarkedspensionerne.
Tine Aurvig-Huggenberger, der er næstformand i LO, drog da også netop den sammenligning, da hun i maj holdt oplæg på en velfærdskonference, arrangeret af LO i Århus.
Her forsvarede hun, at LO bakkede op om et kommende bredt 'velfærdsforlig', og lagde vægt på, at LO skal være med til at tage ansvar for omlægninger af velfærdsordningerne, herunder konkret en omlægningen af efteruddannelsen, så den bliver delvis finansieret af arbejdsmarkedets parter:
- Vi har tradition for at lave brede trepartsløsninger. Tænk blot på arbejdsmarkedspensionen,
en ekstrem vidtrækkende reform, som gør, at Danmark i dag har langt mindre problemer med en truende pensionsbombe end andre lande, forklarede hun.
- Det er en smuk tradition. Det er den danske model, når den er bedst, lød det højtideligt fra Aurvig-Huggenberger.

Bagatellisering
Det er værd at bemærke sig, at indførslen af arbejdsmarkedspensionerne dengang ikke blev kaldt 'en ekstrem vidtrækkende reform'. Tværtimod blev det bagatelliseret, og modstandernes påstand om, at det var første skridt på privatiseringsglidebanen, blev pure afvist.
I dag bliver indførslen af arbejdsmarkedspensioner ofte kaldt den 'stille revolution', fordi den diskret men effektivt fik gennemført en reel privatisering af pensionsområdet i Danmark.
Individuelle opsparingsordninger til pension har siden da overtaget en vigtig del af alderdomsforsørgelsen i Danmark. I samme takt er folkepensionen blevet undergravet og forringet.
Og nu er turen altså kommet til at gennemføre den samme øvelse på et andet område, som også traditionelt er blevet betalt af det offentlige, nemlig uddannelse.
Ingen bør være i tvivl om, at øvelsen har det reelle formål, at statens udgifter til efteruddannelse i fremtiden skal være mindre.
Selv blandt de LO-ledere, som støtter en uddannelsesfond er der da også bekymring for, at VC-regeringen render fra sine fine løfter om, at den vil være med til at give efteruddannelsen et løft. At det ender med at gå som med arbejdsmarkedspensionerne, at det i realiteten bliver arbejdsmarkedets parter, der skal trække hele finansieringen.
Denne bekymring udtrykkes blandt andet af Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand for 3F:
- Hvis staten ikke vedstår sig sin forpligtelse til at betale til en stigning i uddannelsesindsatsen er jeg bange for, at kæden hopper af. Vores medlemmer vil ikke acceptere, at de selv skal betale dele af erhvervsuddannelsen, mens de ser at staten betaler alt på de højere uddannelser, erklærede Poul Erik Skov Christensen i foråret.

Øget ulighed
Hvad bliver konsekvensen af en reel privatisering af voksen- og efteruddannelsesområdet?
Igen er det nyttigt at sammenligne med arbejdsmarkedspensionerne: Individuelle opsparingsordninger, der er knyttet direkte til den tjente løn, vil altid få den konsekvens, at den del af arbejderklassen, som rammes af arbejdsløshed eller sygdom, bliver stillet ringere end andre. Det gælder uanset om opsparingen er til pension eller uddannelse.
Dermed har ordningen en kraftig social slagside, og den vil øge uligheden i samfundet.
John Dahl, der er formand for HK, indrømmer at ordningen vil svigte de svageste. Men det er åbenbart ikke hans bord:
- Så må man finde ud af at løse det på en anden måde for de andre. Der er en restgruppe, man må samle op i lovgivningen, siger John Dahl til Ugebrevet A4.
Lad det være helt klart: Fagbevægelsen kan aldrig genvinde sin styrke ved at støtte den slags usolidariske tiltag, som en privatisering af efteruddannelsen er.
Der er derfor al mulig grund til, at arbejdspladser, klubber og fagforeninger nu afviser forslaget, og det er positivt, at en række forbundsformænd allerede har sagt klart fra, som det er sket både fra Malernes kongres og på El-Forbundets kongres i sidste uge.
Det er en værre rævekage, der er blevet bagt. Og rævekagen er ikke blevet mindre giftig af, at LO-toppen var med ved bageriet.