Regeringens og arbejdsgivernes snak om løntilbageholdenhed er absurd, specielt set i forhold til lønfesten på direktionsgangene. Eksempelvis har formanden for Dansk Industri, Henning Dyremose fået et ¤¤beskedent¤¤ løntilskud, for at sælge TDC, på 29 millioner kroner efter skat

fra Metal Århus
Også på Børsen er der fest med markant stigende udbytter til aktionærerne.
Når industrien har råd til sådanne udbetalinger, med baggrund i værdier der er skabt af danske lønmodtagere, kræver vi væsentlige forbedringer ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Vore forhandlere har fuld opbakning til at bruge konfliktvåbnet, hvis der ikke kan gennemføres resultatgivende forhandlinger.
Der er heldigvis gang i beskæftigelsen, men de til tider stærkt overdrevne udtalelser om arbejdskraftmangel udvikler sig dag for dag, samtidig må vi dog konstatere, at der foregår en systematisk overannoncering af job, der reelt ikke findes.
Beskæftigelsesministerens seneste initiativ om at udstyre de danske ambassader og konsulater i udlandet med en markedsføringskampagne om den danske arbejdskraftmangel, er et slag i ansigtet på de trods alt over hundredetusinde ledige, der har brug for en hjælpende hånd. Initiativet er vel alene for at tækkes Dansk Industris fortalere for billig og underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
Generalforsamlingen må i stedet forlange, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at bringe den sidste gruppe ledige i arbejde - uanset om de har behov for uddannelse eller på anden måde bare har brug for støtte og opbakning til at kunne bestride et normalt job.
Metal Århus foreslår, at den nuværende beskæftigelsessituation medfører ansættelse af en ekstra lærling på alle metalarbejdspladser. Ansættelse af flere lærlinge - blandt andet med indvandrerbaggrund - vil have den samfundsgevinst, at de unge kan komme væk fra gaderne og i gang med en meningsfyldt tilværelse med uddannelse og job.
Kommende års behov for faglært arbejdskraft løses ikke af underbetalte polakker, men alene gennem en langsigtet ambitiøs uddannelsesstrategi i det danske samfund.
Velfærdssamfundet er for alvor truet på grund af VK-regeringen og Dansk Folkepartis politik med et såkaldt velfærdsforlig, kommunal strukturreform og skattestop, der tilsammen udhuler velfærden.
Landsbyggefondens midler skal ikke bruges til at finansiere et skattestop. Fonden skal bruges til at renovere de almene boliger og derved sikre beskæftigelsen for vore bygningshåndværkere ud i fremtiden.
Trods et kæmpe overskud på 80 milliarder i statskassen fastholder regeringen krampagtigt sparekrav i den offentlige sektor, hvor specielt kommunerne rammes så hårdt, at helt basale velfærdsrettigheder som børnepasning, ældrepleje og uddannelse med videre forringes i hidtil uset omfang. Heldigvis har aktionerne i forbindelse med den kommunale budgetlægning vist, at befolkningen har gennemskuet hulheden i regeringens politik. Presset skal nu opretholdes, så vi kan få en regering med en anden politik.
Kravene til en anden politik kan udtrykkes i få ord:
- Stop opsplitningen af samfundet i A, B og C hold
- Stop bevidstløs privatisering og udlicitering
- Stop den skattemæssige favorisering af de rigeste i samfundet
- Sats på jobskabelse, så der skabes rum for ledige, herunder flygtninge, indvandrere og andre svage grupper
- Sats på uddannelse og forskning, så Danmark fortsat kan klare sig internationalt
- Sats på genopretning efter VK regeringen og Dansk Folkepartis nedskæringer.

Vedtaget på generalforsamlingen den 30. oktober.