06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afskaf satspuljeordningen

Afskaf satspuljeordningen

Fredag, 10. november, 2006, 00:00:00

De borgerlige partiers angreb på velfærdssamfundet blev indledt i 1982, da Schlüter-regeringen kom til magten. Det var overførselsindkomsterne, der stod for skud

fra Dansk Metal, afd. 1
Frem til 1987 faldt dagpengenes købekraft med 14 procent. Som et led i finanslovsaftalen 1988 blev der ved ekstraordinære forhøjelser frem til 1994 rettet en del op på dette fald, og efter 1992 er dagpengene steget mere end priserne, men ligger stadig tre procent under i købekraft i forhold til 1982.
Siden 1991 er arbejdsløshedsdagpengene reguleret årligt med den såkaldte satsreguleringsprocent, hvori ikke indgår de overenskomstforbedringer, der direkte indgår i time- eller månedslønnen, for eksempel pensionsbidraget, hvilket var et snedigt kneb.
Dertil kommer, at der på grund af satspuljeloven siden 1993 hvert år er taget 0,3 procent fra forhøjelsen af dagpengene, som anvendes til særlige sociale formål. Det kostede vore arbejdsløse kolleger 5.900 kroner i 2005 og 6.600 kroner i år.
Samtidig med at dagpengenes købekraft er ringere end i 1982, er kompensationsgraden i samme periode faldet samlet for LO-området med 25 procent - for elektrikerne med 30 procent.
Vi skal opfordre Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten samt de borgerlige, der stadig måtte have en rest af anstændighed i behold, til at rette op på den stedfundne skævvridning og afskaffe satspuljeordningen.
De midler, der ved denne ordning deles ud til meget fattige, bør velhaverne inddrages i at tilvejebringe. De bør ikke formenes adgang til at udøve solidaritet med de dårligst stillede medborgere.
Vi skal samtidig opfordre til, at dagpengene, såvel arbejdsløsheds- som sygedagpengene, hæves. Vi støtter LO`s forslag om at hæve ATP-bidraget og sænke A-kassekontingentet. Der er råd til det.

Vedtaget på generalforsamlingen den 2. november>

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. nov. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp