Den politiske kunst har heldigvis de senere år fået et opsving, skriver altmuligkunstneren Karsten Mathiasen, der foreslår et symposium for progressive kunstnere

af Karsten Mathiasen
Jeg har en drøm. Jeg har en drøm om, at en masse kunstnere, historiefortællere, gøglere, musikere, billedkunstnere og aktivister mødes og udveksler ideer for kampen for et samfund, vi kan være bekendt.
Jeg forestiller mig et stort symposium med udstillinger og workshops.
Jeg forestiller mig dels en retrospektiv udstilling tilbage til situationisterne, Asger Jorn, Nash og Thorsen. Mikaet Witte med flere. Solvognen er en epoke for sig. Under demonstrationerne mod den første Golf-krig havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med Thorkild Weiss fra Christianias Aktionsteater. Det kom der mange sjove historier ud af!..
Mange unge mennesker kender overhovedet ikke til disse fantastiske happenings. Alligevel finder de unge - af sig selv - på alle mulige teatralske aktionsformer. Det så vi under protesterne mod budgetnedskæringerne i oktober 2006. Vi så det, da efterskoleeleverne kæmpede for at bevare 10. klasse. De skar det ud i pap til undervisningsministeren. Jeg ved ikke hvor meget han forstod, men Folketinget vedtog at bevare 10. klasse!
Greenpeace er jo vedvarende en inspirationskilde til fredelige og spektakulære aktioner. Det faktisk os, som af et ærligt og kærligt hjerte kæmper for en fredeligere verden, som er mest udsat for at blive dømt efter terrorlovgivningen! Det er grotesk og absurd. Kære politikere: Vågn lige op!

USA og terrorlov
Den gamle garde har også rørt på sig! 'Gamle' Solvognsfolk tog initiativ til en storslået aktion på USA`s nationaldag i 2006: En hær af et par hundrede Guantnamo-fanger gik sammenlænkede i orange kedeldragter og med sorte hætter over hovedet i tavs optog fra forsvarsministeriet til USA`s ambassade, hvor de sang den amerikanske nationalhymne. Jeg var selv med. Det var en stor oplevelse. Meget opmuntrende.
I oktober 2006 var jeg til fortælle-cafe i 3F-forbundshuset. Her blev der udvekslet mange røverhistorier om fantastiske aktioner i forbindelse med faglig kamp. Blandt andet under påskestrejkerne i 1985.
Hvis terrorlovgivningen havde været gældende dengang, var vi mange tusinde mennesker, der skulle have været en tur i spjældet! Men hvad ved ungdommen i dag om faglig kamp? Jeg undrer mig over, om Arbejdermuseet i Rømersgade har bare én brøkdel af de 'sjove' aktioner dokumenteret. Vi går jo ikke og praler med vores 'civile ulydighed'!

Fællesskab
Det gode ved alle disse spektakulære aktioner er, at et godt billede fortæller mere end tusindvis af ord. Et splitsekund i TV-avisen kan fortælle hele historien. Og først og fremmest, så skaber en vellykket aktion et godt og varmt sammenhold i den gruppe, der udfører den.
Det kan godt være vi taber en kamp, men vores fællesskab og sammenhold, vores solidaritet, styrkes enormt hver gang vi tar` fusen på borgermusikken.
Hvem husker ikke, da BZ-erne gravede sig ud af Allotria og forsvandt for snuden af et enormt politiopbud? Det var til kæmpemoro, og lige nøjagtig dér toppede befolkningens sympati! Fordi det var en fredelig konflikthåndtering.
Og hvor kunne vi så mødes allesammen?

Konkret idé
Jeg har forestillet mig at det næste Sociale Forum i København 2007 vil være en god mulighed. Sidste gang var der en fantastisk udstilling med fotokunst om Irakkrigen, Purple Heart. Jeg købte også en smuk bog med Asger Jorns udsmykning af Revolutionsmuseet i Havanna. Der var mange kunstneriske udtryk repræsenteret. Der var meget fed musik! Jeg har forelagt ideen for Dan Belusa fra Greenpeace og han skriver til mig:
'Du må endelig huske mig, hvis der skal laves symposium over aktionsideer. Social Forum er nok et godt sted at arrangere det. Der skal selvfølgelig være nogle sjove eksempler på ting, der er blevet realiseret, men der, skal også høstes ideer til fremtidige ting.Mvh Dan
Ja, så har vi sådan set lagt i ovnene til et godt initiativ.