På Skrænten har vi næsten alt, som hører hjemme i Barndommens gade - den summer af liv og oplevelser på kryds og tværs

fra personalet på den integrerede institution Skrænten
Til politikerne.
Vi er enige i, at helhedstænkning er en væsentlig og afgørende faktor i barnets opvækst og derfor et godt udgangspunkt, når der skal skabes de bedste rammer omkring barndommen i Århus. Så langt, så godt!
Tænker vi helhed i dens fulde betydning, skylder vi at se det bredere og mere nuanceret. Vi skal ikke indsnævre det til bestemte rammer og ledelsesstrukturer. Helhedstænkningen skal tænkes fra mange vinkler og ikke udelukkende indsnævres til læring og indlæring. For det er vel helhed i barndommen vi taler om.
Her er det, at de aldersintegrerede institutioner med skolebørn kommer ind i billedet som institutionstype. De skaber via deres rammer og struktur helhed for børn og deres familier. De er med til at give børnene de bedste forudsætninger for at gå ud i verden og møde de udfordringer og krav som de stilles overfor.
På Skrænten har vi næsten alt, som hører hjemme i Barndommens gade.

Mangfoldighed
Vi har børn i alle aldre fra 0 til 13 år, vi er en broget flok voksne i alder og kunnen, vi har dyr, vi har masser af plads og frisk luft, hemmelige kroge og gemmesteder.
Vi har skrænter og mudderhuller, vi har klatretræer, nøddebuske og æbletræer. Vi har grus, sand, græs og fliser, vi har små og store huse og meget, meget mere.
Barndommens gade summer af liv og oplevelser på kryds og tværs - et rum hvor barnet både kan være aktør og tilskuer.
Et sted hvor barnet selv tager de skridt det magter, samtidig med at muligheden for at blive en del af det der foregår, sker i samspil mellem barnet og de andre.
På Skrænten skabes helhed for børn og familier.
På Skrænten arbejder vi i åbne rum, hvilket betyder at vi gør hinandens verdener synlige. Vi skaber derigennem muligheder for, at børnene kan kigge med, snuse til og deltage i hinandens verdener.

Levende kultur
Det har en betydning for børns rummelighed og åbenhed overfor hinanden, samtidig med at der finder en kulturoverlevering sted imellem børn, på tværs af alder, hvilket i dag næsten er unikt.
Skrænten har store muligheder for at give alle, både børn og voksne, en fælles historie. Alle har muligheden for at fortælle historier, samt at mindes hvordan det var: 'Kan du huske' og 'Sådan har det også været for mig!' Vi voksne bruger historierne til at forbinde fortid, nutid og fremtid for børnene, og derigennem oplever børnene, at der er nogle cirkler som bliver sluttet.
Her kan børn lade sig inspirere, samt blive guidet af de større børn i, hvordan de kan gebærde sig i en anden verden end deres egen. En kunnen, som er brugbar i kontakten til andre, når der skal tages nye skridt, prøves grænser og trædes ind i nye rum, for eksempel skolen, fodboldklubben. Det er altid rart at kende nogen, som er ældre og klogere end en selv, en til at holde i hånden.
Her ser børnene muligheden og ideen i at lege sammen store og små. At opdage egne og hinandens evner og kvaliteter. Fodboldbanen, hvor børnene efter formåen og evne deltager, og hvor alderen træder tilbage frem for kunnen.
På Skrænten kan børnene bevæge sig i de forskellige rum efter egne ressourcer og behov. De kan få oplevelsen af at lære fra sig, kunne noget andre gerne ville lære, samt at hjælpe. Opleve, at blive mødt med glæde og vild jubel fra både de små og store, føle sig vellidt - savnet - og velkommen.

Overgangen lettes
Det lille barn, som tager sine første skridt - skoledrengene ved tegnebordet, hvor en stor skare små børn dybt fascineret følger med i de tegninger og historier de store drenge skaber.
Skolepigerne, som har travlt med at lave ansigtsmaling på de små børn, for der er mange kunder i butikken. Ved slagtning af kaniner, hvor de store børn måbende beundrer de mindre børn, som vil være tæt på og se, mærke og selv prøve.
Her lettes overgangen fra vuggestue til børnehave til skole. Forventningens glæde er stor og overskuelig, når man kender til den verden, der er i vente.
Her videregives/overleveres erfaringer og viden/læring på kryds og tværs mellem de forskellige børnegrupper.
Her kan børn bibeholde venskaber på tværs af alder selvom de starter i skole.
Her opnår børnene de rettigheder og privilegier, som følger med alderen. De vokser sig store, får lov til mere; at få sin egen kanin - at strigle og ride på vores pony eller æsel - lave sit eget bål - koge suppe og bage pandebrød til de andre børn.
På Skrænten kan søskende være sammen, hvilket giver familien en samling og helhed omkring hverdagen. Søskende får fælles oplevelser i hverdagen, som de kan dele med hinanden, det giver dem en fælles barndom.
I denne brogede, mangfoldige hverdag på Skrænten, møder og mærker børnene værdien af at kende hinanden på kryds og tværs af alder.
I Sandkassen, hvor de store kanalbyggerier og ridderborge inddrager små og store børn. De yngste er med på en kigger, dybt optaget af hvad der foregår. Andre, lidt større børn, er skaffere, som sørger for at hente og bringe materialer til byggeriet.
Der er byggerne, som etablerer og konstruerer det hele, og endelig på toppen af kransekagen 'arkitekten', som ofte ses inspireret af alle de andre, som flittigt kommenterer og kommer med gode ideer.

Hvad er meningen
Hvis vi vil helhed for børn i Århus, skal vi bibeholde de 0-14 års institutioner, vi har i dag!
Vi forventer en forklaring og et svar fra jer politikere på, hvad der er den dybere mening med at lukke noget så unikt og værdifuldt. Hvilke politiske points opnår I ved at nedlægge denne institutionstype? Hvad er det, som har så stor betydning, at det nødvendiggør dette drastiske skridt, at Skrænten skal lukke som 0-13 års institution? Hvorfor skal 52 børn i alderen 0-6 år skilles fra deres legekammerater, miste Skrænten og spredes til andre institutioner?