Vi føler os meget provokeret og undrende over den manglende anerkendelse af vores pædagogiske faglighed og af faggruppen som helhed

fra de aktionerende pædagoger og pædagogmedhjælper i Læssøgades skoledistrikt
Med Århus Byråds planlagte besparelser på børn- og ungeområdet er der en del spørgsmål, der unægtelig trænger sig på.
Ifølge Louise Gade vil det efter besparelserne ikke betyde kvalitetsforringelser.
Nu er kvalitet egentlig en svær størrelse at have med at gøre. Skal kvaliteten måles ved antallet af voksne per barn, eller hvor mange kroner og øre Århus Kommune bruger per barn?
Vi vil påpege, at det er totalt uacceptabelt at måle kvaliteten i kroner og øre og derved fjerne fokus fra, hvilke holdninger, værdier og visioner forvaltningen har til det fremtidige pædagogiske arbejde med kommunens børn, som trods alt repræsenterer Danmarks fremtid.
Vi mener helt klart, at i et såkaldt velfærdssamfund som Danmarks burde politikerne være så anstændige at erkende, at vi som samfund simpelthen ikke har råd til at spare på den pædagogiske kvalitet. Det har vi ikke af flere grunde:
For det første er de udefrakommende krav, såsom at der skal laves pædagogiske læreplaner, sprogstimulering af børn, vurdering af børns skoleparathed, dokumentation og evaluering, blevet intensiveret indenfor de seneste år.

Store krav til børnene
Når nu regeringen har vedtaget, at vi skal udarbejde pædagogiske læreplaner, og den kommunale forvaltning kræver dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde, forventer vi helt klart, at der følger de nødvendige ressourcer med, for at vi kan udføre et anstændigt og fagligt forsvarligt pædagogisk arbejde, som vi trods alt er blevet uddannet og ansat til at udføre.
For det andet stiller samtiden store krav til os som mennesker. Vi lever i en tid med mangel på arbejdskraft, meget høje krav til unges uddannelsesniveau og omstillingsparathed.
Der stilles også store krav til børnene i folkeskolen. For at børnene senere skal kunne honorere de krav, der bliver stillet til dem i uddannelsessystemet, er det tvingende nødvendigt, at daginstitutionerne i Århus Kommune har de nødvendige ressourcer, så vi kan ruste børnene til de førnævnte udfordringer.
Efter at have fulgt debatten den seneste tid vedrørende besparelserne på børn- og ungeområdet, er det svært at se, om det decideret skyldes uvidenhed om den pædagogiske praksis, eller om det handler om uvilje fra de kommunale politikere mod at sætte sig grundigt ind i pædagogisk praksis.

Alt kan ikke måles
Pædagogisk praksis handler blandt andet om noget så banalt som tid, som i denne henseende ikke er en målbar størrelse.
Tid handler om respekt og viden om det enkelte barns udvikling. En udvikling som ikke skal forceres. Tid til at opbygge en relation mellem barnet og den professionelle, tid til omsorg, tryghed, nærvær samt tid til den daglige kontakt med barnets forældre er fundamentet, når vi skal sikre børns trivsel, læring og udvikling.
Vi føler os meget provokeret og undrende over den manglende anerkendelse af vores pædagogiske faglighed og af faggruppen som helhed. Vi er omstillingsparate og udviklingsorienteret i vores pædagogiske virke, men kræver samtidig en anstændig behandling.
Konsekvenserne af kommunens besparelser vil betyde et forringet psykosocialt arbejdsmiljø, personalegrupper, der bliver splittet op, institutionskulturer ophører, akkumuleret viden forsvinder.
Vi oplever en tydelig divergens mellem de stillede krav og de tildelte ressourcer, og det gør det svært at gennemskue kommunens visioner for den nye børn- og unge magistrat.
Vi undrer os over den manglende lydhørhed fra lokalpolitikerne. Det er meget iøjnefaldende, at det såkaldte brede forlig kaldes banebrydende og et kvalitetsløft for børn- og ungeområdet, uden at vi som faggruppe reelt har haft indflydelse på den fremtidige struktur.
Så derfor, genåbn forliget, i respekt for den demokratiske proces.