22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mangfoldighed - ikke ensretning

Mangfoldighed - ikke ensretning

Tirsdag, 03. oktober, 2006, 00:00:00

Ungdomshuset på Jagtvejen er på mange måder det eneste tilbud til grupper og retninger med alternativ kultur og sociale rammer i København. Det har brugerdemokrati og mange aktiviteter, der ikke findes andre steder. Det rummer blandt andet bogcafe, filmforevisninger og folkekøkken. Der er politiske arrangementer, musik og meget andet

fra DKP-ML og Kommunistisk samling København
I København er det det eneste sted, hvor unge kan samles og dyrke deres egne samværsformer uden indblanding. Ungdomshusets bidrag til den nye danske kultur overstiger langt den størrelse, det har. Det er et produkt af, at nye grupper her har mulighed for at afprøve grænser og virkemidler - en mulighed de ikke har i det omkringliggende kommercielle samfund. Det har derfor hjulpet en række af byens nye bands på vej til en etableret karriere.
Det, der foregår i huset, stiller naturligvis også spørgsmålstegn ved det kapitalistiske samfund og viser, at der er andre måder at leve livet på. Derudover er der mange, der er med til at sige fra overfor racisme og nazisme.
Københavns Kommune har en erklæret ambition om at udvikle byen til en metropol med mangfoldighed og bredde. Derfor er det modstridende, at et af de få steder for alternativ kultur og musik lukkes.
Kommunen har en gammel aftale med brugerne om brugsretten til huset.
Når kommunen er villig til at svigte den indgåede aftale, er det næppe for at skaffe en sekterisk kristen sekt et spekulationsobjekt eller bedehus. Det virker tværtimod som et bevidst forsøg på at svække alternativ udfoldelser.
Politiets brutale fremfærd ved demonstrationen den 24. september skal fordømmes, også som endnu et forsøg på at flytte fokus fra de unges kamp for at bevare Ungeren.
Samtidig håber nogle politikere vel, at de gennem at fjerne de oprørske unges tilholdssted også vil svække selve bevægelsen. Det er naivt, der vil altid være drømme om et bedre og mere retfærdigt samfund blandt ungdommen, og de retninger som brugerne af Ungdomshuset står for vil fortsat eksistere, hus eller ej. At Borgerrepræsentationen sidder med korslagte arme trods talrige henvendelser, viser klart, at det for dem ikke har førsteprioritet at løse problemet på en for brugerne acceptabel måde.
Det er et yderligere udtryk for Borgerrepræsentationens/politikernes magtarrogance, at politiet bliver brugt som middel til at løse det politiske problem, der er sagens kerne.
Vi kræver derfor af kommunen, at den tager konkrete skridt til at sikre Ungdomshusets eksistens. Vi støtter ligeledes det fonds-initiativ, som flere fagforeninger med flere har taget for at redde Ungdomshuset.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. okt. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp