Den kollektive trafik står overfor store forandringer og endnu større udfordringer.

fra Enhedslisten
Fremover regnes Sjælland og Lolland-Falster for ét pendlerområde, og derfor samles de amtslige trafikselskaber i Trafikselskabet Sjælland (TS). Det nye selskab omfatter imidlertid kun busser og lokalbaner - ikke regionaltog, S-tog og metro - hvilket er problematisk, da rejser over længere afstande hyppigst sker med tog eller bil.
Ligeledes vil vi anfægte fornuften i at etablere et trafikselskab, der skal rumme såvel bustrafik i hovedstadsregionen som telebusser i tyndt befolkede yderområder. Har sidstnævnte pondus nok til at gøre sig gældende, eller vil det (atter) blive de store bysamfund, der tager det hele?
Fra 1. januar 2007 skal hver kommune selv finansiere og fastlægge buskørslen indenfor egne grænser. I bedste fald kan det fremme det lokale engagement, give bedre planlægning og en bus- og lokalbane-trafik, der indretter sig efter de rejsendes behov.
I værste fald bliver det alles kamp mod alle. Kommunerne skal nemlig arbejde under så snævre økonomiske forhold, at det er tvivlsomt, om der er råd til at forbedre den kollektive trafik - eller blot opretholde den på det nuværende niveau. Medvirkende hertil, er, at kollektiv trafik fremover klassificeres som en 'diverse' aktivitet efter de tunge sager: social og sundhed, børn og ældre.
Kommunalreformen har mange løse ender på trafikområdet: Hvordan udvikles nye produkter? Hvordan fremmes en bedre koordination med andre trafikformer? Hvordan forholder TS sig til kommunernes offensive tiltag såsom indførsel af bompenge i hovedstadsområdet? Intet af dette tager kommunalreformen stilling til.
Vil de større byer og især Storkøbenhavn kunne levere en trafikbetjening, der i vid udstrækning benyttes af rejsende fra andre kommuner, uden at der - via skatten - sker en udligning, som det i dag er tilfældet?
Nogle kommuner vil være fristet til især at sørge for egne borgere og glemme helheden. Eller til at overføre ressourcer fra andre områder til busdriften. Eller til at beskære den, hvilket vil være katastrofalt i betragtning af de stigende fremkommelighedsproblemer i de større byer og på indfaldsvejene, og hvor en overførsel fra vej til kollektiv trafik er stærkt påkrævet.
TS overtager HUR`s gæld til staten på 240 millioner kroner. Hertil kommer de lån, der optages for at kunne klare såvel den daglige drift som indførslen af Rejsekortet i 2008-09. Når gælden forfalder til betaling i 2010, vil den være på en halv milliard kroner. Uanset hvem der hænger på gælden, er den med til svække trafikselskabets samlede likviditet og fremtidige muligheder for at forbedre den kollektive trafik.
Folketinget har valgt at videreføre den håbløse HUR-model, der nu udvides til at gælde hele landet! Håbløs, fordi politisk ansvar ikke er koblet sammen med økonomisk ansvar, og fordi modellen fører til ringere beslutninger. Erfaringen fra HUR viser, at det er svært at få politikere til at prioritere på det samlede områdes vegne. Modellen er ansvarsforflygtigende, og er udtryk for et Folketing, der ikke ønsker stærke og dynamiske regioner.
Enhedslisten anser kommunalreformen for at være en svækkelse af såvel det lokale som det regionale demokrati, og vi mener, at befolkningen er bedst tjent med folkevalgte regioner, ikke med et virvar af kommunale fællesskaber som der lægges op til.
Enhedslisten har opstillet alternativer til det kommende kaos:
- Styrk den overordnede trafikale planlægning, og hensynet til helheder og koordination så vi får en bedre og mere velfungerende kollektiv trafik, til priser der er til at betale.
- Forringelserne af handicapbefordringen fjernes.

Vedtaget på Enhedslistens repræsentantskabsmøde for Region Hovedstaden 23. september.