Regeringen ligner noget, der frygter for at tabe magten på baggrund af en debat, hvor de må erkende, at de står meget svagt

af Stig Larsen, Århus
Regeringen påstår, at der aldrig før har været afsat flere penge til velfærd, end der er i dag.
Nå ja, det kan da også være rigtig nok, men hvorfor kan vi så ikke mærke det ude i de enkelte kommuner?
Jo, siger de, det er fordi de enkelte kommuner prioriterer anderledes og prioriterer en udvikling på andre områder end på velfærden.
Det kan der vel være noget rigtigt i.
Men jeg kunne så godt tænke mig at spørge, om regeringen helst ser et samfund i udvikling, med manglende velfærd, hvor vi stresser vores børn, ved ikke at kunne give dem nærvær, giver de ældre en ringere og ringere pleje og på den måde nedgør deres livsværdier, samt i stigende grad svigter dem, der har svært ved at følge med, men bare mangler et skub på vejen, for at nå os andre?
Eller ønsker de på den anden side et samfund, hvor vi derimod satser på at give børn, ældre og svage en velfærd, der er værd at vågne op til, men en fremtid der sætter Danmark bagud i dansen i forhold til den tekniske udvikling, som til stadighed skal sikre at Danmark kan konkurrere på det internationale marked?
Noget tyder på, at vores politikere ønsker det første.

Kortsigtet politik
Det står dog i skærende kontrast til, at Anders Fogh i sin seneste valgkamp gik ud og direkte lovede flere penge til daginstitutioner, så der kunne komme flere voksne per barn rundt om i landet.
Så på den baggrund er svaret på spørgsmålet om hvem der har ansvaret for nedskæringerne på daginstitutionsområdet ganske enkelt.
Det har regeringen!
Det er fint nok at de snakker om, at vi er nødt til at føre en ansvarlig økonomisk politik her i landet, fordi vi ryger ind i en generation, hvor der ikke er ret mange mennesker til at tage vare på de ældre om en årrække.
Men de glemmer jo altså så, at når de sparer pengene nu hos børnene, påvirker det i højeste grad børnenes udvikling og medvirker til øget stress og dermed en hurtigere nedslidning af den i forvejen sparsomme arbejdskraft, de bliver for samfundet.
Så derfor begyndte oprøret lige så stille i Århus i sidste uge og har siden bredt sig til flere kommuner rundt om i landet.
De har krævet, at deres byråd tager ansvar for deres borgere, såvel yngre, som ældre.
Men her er det ikke stoppet.
Nej, både fagforeninger og byråd har fået borgerne til at indse, at staten har et lige så stort, hvis ikke større ansvar for de forhold vi lever under i dag.
Der er et kæmpe overskud i statskassen på omkring 80 milliarder, hvor vi beder om, at bare en lille del af det overskud skal lægges om, så det kommer kommunerne og velfærden til gode.

Trusler mod demokratiet
Og hvad er der kommet ud af det?
Trusler mod byrådene og KL om at indskrænke det kommunale selvstyre og en udtalelse fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om, at daginstitutionerne lige så godt kan styres direkte fra Christiansborg.
Og det samtidig med at han udtalte sig om en ulækker alliance mellem nogle socialdemokratiske borgmestre og pædagogernes fagforening BUPL.
Derudover blev forældrene i Århus meldt til politiet for at vise deres utilfredshed med det indgåede forlig. Louise Gade havde bare lige 'glemt' at meddele sin borgmester om dette, før hun skred til handling.
Så nu må det altså være nok!
For mig ligner regeringen noget, der frygter for at tabe magten på baggrund af en debat, hvor de må erkende, at de står meget svagt.
At gribe til magt over for sit folk, når de rejser sig af støvet, ligner for mig noget jeg troede foregik i andre lande end det demokratiske Danmark, og ikke noget jeg skulle se lige uden for min egen gadedør.
Hvis regeringen fjerner en del af kommunernes selvstyre, går vi mod et samfund, der i stigende grad styres af en mand og hans parti.
Tja, nogle vil få gåsehud af den tanke, med tanke på hvad der skete i Tyskland for bare 70 år siden.
Sammenligningen er voldsom, men det viser sig desværre, at for at få øjnene op for det der sker omkring os, er man nogle gange nødt til at sætte tingene i et meget ekstremt perspektiv.
På den baggrund giver jeg min støtte til alle, der har modet til at gå imod byrådene og regeringen.
Lad dem se, at vi stadig ønsker et demokratisk samfund, hvor folket er medbestemmende og ikke bare ønsker at få trukket en masse ting ned om ørene.
Vis dem, at nu kan det være nok!