Politiken og Weekend Avisen fremhæver det jødiske på næsten fundamentalistisk vis, samtidig med alt muslimsk og palæstinensisk bliver nedgjort
af Bent Jørgensen, Møn
'Her skal man enten være jøde eller homoseksuel for at få noget igennem' ,udbrød en journalist spontant på et redaktionsmøde på Politiken. Udtalelsen stammer fra en udsendelse i Danmarks Radio, hvor emnet var jøder i Danmark.
Modigt nok, for undertiden behøver man blot at bruge ordet jøde, for at blive mistænkt for antisemitisme, medens man i USA ugenert kan tale om deres stærke jødiske lobby, blandt andet i New York. Der bor cirka 7000 jøder i Danmark, så medens de kun udgør promiller af befolkningen, så er deres indflydelse i medierne stor.
Det afspejles blandt andet i førnævnte Politiken, og helt overbevisende i Weekend Avisen, der på næsten fundamentalistisk vis, uge efter uge, fremhæver det jødiske, samtidig med alt muslimsk og palæstinensisk bliver nedgjort.
Videre i medierne, specielt inden for tv, mærker man en utrolig medløben og tolerance over for, hvad Israel måtte finde på at foretage sig. Men også radioen kan være med, så man både som seer og lytter føler sin kritiske sans totalt undervurderet.
Mandag morgen den 31. juli, dagen efter børnemordene i Qana i Sydlibanon, kørte P1 både efter syv- og otte-nyhederne en båndsløjfe med Herbert Pundik.
Måske i et forsøg på at glatte ud efter 'det beskidte arbejde', som han sagde, at man(!) havde ladet Israel gøre for en løsning, samtidig med, at han gjorde flittig brug af Bush-citater imod terror, som om Bush pludselig er blevet et sandhedsvidne af betydning.
Herbert Pundik har gjort sig bemærket med udtalelser som: 'Det er hykleri' at kræve israelsk tilbageholdenhed - de allierede terrorbombede jo også tyskerne og japanerne under anden verdenskrig. (Politiken den 22. juli).
Den respekt, der er for Herbert Pundik, også ind på venstrefløjen, kan det være svært at forstå. Men kære medier: Vil I ikke nok holde op med at undervurdere jeres publikum, tak!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278