Det er et problem, når LO mobiliserer mod regeringens velfærdsforringelser, for at aflede modstanden mod de forringelser, som Socialdemokratiet aftaler
af Viggo Jonasen, tidligere byrådsmedlem i Århus (Ø)
Mange borgmestre kræver i dag flere penge fra regeringen. Blandt dem er Århus borgmester Nikolai Wammen.
Han og andre socialdemokrater hævder, at budgetnedskæringerne er regeringens skyld. Det er bare 65 procent løgn. Siden 1997 har Socialdemokraterne, Venstre, Radikale og Konservative sænket ejendomsskattesatserne i Århus, så kommunens ejendomsskatteindtægt er 250 millioner kroner mindre per år, end de ville have været ved uændrede grundskylds- og dækningsafgiftspromiller.
Det vil sige: 250 millioner ud af de 410 millioner nedskæringer er konsekvens af en lokal SBCV-alliance. Den samme alliance som nu står for nedskæringerne. Kun 35 procent kan siges at skyldes regeringen.
Enhedslisten og SF i Århus har foreslået Wammen at aflyse nedskæringsrunden og hæve ejendomsskattesatserne med virkning fra 2008. F, Ø og A har tilsammen flertal i Århus - hvis Wammen vil være med til at bruge det. Wammen har konsekvent fastholdt de nedsatte ejendomsskattepromiller og fastholdt sin højrealliance om at skære 1400-1600 medarbejdere ud af den kommunale service.
Wammen har også sagt, at 'Det er ikke socialdemokratisk politik at skære på service'. Så: den 'socialdemokratiske' borgmester fører Venstres politik - også når han kunne have flertal for noget andet.
Den er gal, når mobiliseringer (kun) er mod regeringens velfærdsforringelser. Hvor mange af 17. maj demonstranterne vil skrive under på Helle Thornings ord, da hun gik ind og skar ned på efterlønnen: 'Demonstrationerne var jo kun vendt mod regeringens velfærdsforringelser!' Det er et problem, når LO-toppen og de lokale LO-folk mobiliserer mod regeringens velfærdsforringelser, for at aflede modstanden mod de forringelser, som Socialdemokratiet aftaler med regering og lokale højrepartier.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278