28 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forsvar retsundtagelsen

Forsvar retsundtagelsen

Tirsdag, 26. september, 2006, 00:00:00

EU-kommissionen vil overføre alle retspolitiske områder fra søjle III til søjle I. Det fjerner vetoretten og betyder overstatslige flertalsafgørelser i alle sager på området. Og det betyder, at Danmark afskæres fra alle muligheder for at deltage i retspolitisk samarbejde på grund af den danske EU-undtagelse på retsområdet

fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU
Forslaget bakkes op af det finske formandskab. Selvom det ikke fik tilstrækkelig opbakning, da EU`s justitsministre mødtes i Tampere, Finland den 20.-22. september, så ser EU`s retskommissær Franco Frattini ud til at arbejde videre med planerne.
Kommissionens forslag vil overføre områder som politi- og straffesystemer til flertalsafgørelser. Ændringen sælges som forbedret effektivitet indenfor bekæmpelse af kriminalitet, kvindehandel og ikke mindst terror.
Men reelt skal ændringen bane veje for en lang række skridt, som vil gøre EU til en politistat med skandaløs mangel på retssikkerhed og respekt for borgernes privatliv. Der er i høj grad tale om overflødige tiltag, som eksperter indenfor politik og retsvæsen sætter spørgsmålstegn ved.
Grænseoverskridende kriminalitet, kvindehandel og terror er alvorlige problemer af global karakter. De bør løses globalt via en stærkere indsats i det globale politisamarbejde Interpol og FN.
Verden har brug for seriøse og markante initiativer som fremmer fred, sikkerhed, retssikkerhed og udvikling. Demokrati skal ikke trues af hverken terror eller udviklingen af en politistat.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp