26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommunen misbruger undersøgelsen

Kommunen misbruger undersøgelsen

Fredag, 08. september, 2006, 00:00:00

Vi vil ikke have flere besparelser. Og slet ikke store besparelser, som der lægges op til. Tværtimod: Vi har behov for flere midler til institutionsområdet!

Københavns Forældreorganisation (KFO)
80 procent af forældrene i de københavnske daginstitutioner var ifølge forårets forældretilfredsheds-undersøgelse tilfredse med deres børns institutionstilbud. Så godt behøver københavnerne ikke at have det.
Noget i den stil må politikere og embedsmænd på Rådhuset have tænkt, da man besluttede at lade daginstitutionerne bære langt størstedelen af kommunens besparelser for 2007.
Og mens forældrene holdt ferie, udarbejdede man et budgetforslag, hvor der fjernes mere end 100 millioner kroner fra daginstitutionernes budgetter. Der tog de sgu røven på os!
I KFO mener vi ikke, at daginstitutionerne kan bære flere besparelser. Mange steder må vi som forældre acceptere, at vores børns hverdag håndteres af alt for få - men meget skiftende - hænder. Det går ud over vores børn.
Der er akut behov for mere personale og for et forbedret arbejdsmiljø, for at holde fast på det personale der er. Det er mere end svært at rekruttere kvalificeret personale i de københavnske daginstitutioner, som også præges af mange udskiftninger.
Det betyder dog ikke, at vi som forældre synes, at medarbejderne ikke gør et rigtigt godt stykke arbejde. For det gør de. Deres arbejdsvilkår og dermed også rammerne for børnene er bare alt for elendige. Og det går ud over begge parter. Forskellen er dog, at de voksne vælger at 'flytte sig' - mens børnene må blive.
Vi vil have ordentlige vilkår for vores børn i daginstitution. Vi vil have udviklingsgaranti. Med andre ord: Vi vil ikke have flere besparelser. Og slet ikke store besparelser, som der lægges op til. Tværtimod: Vi har behov for flere midler til institutionsområdet!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp