Et flertal, bestående af de Konservative, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i Helsingør Byråd udtaler sin støtte til borgmester Per Tærsbøl`s offentlige kritik af regeringens skattestop
fra et flertal i Helsingør Byråd
På trods af forskelle i partiernes holdning til regeringens generelle skattepolitik, konstaterer vi, at sammenfaldet mellem på den ene side kommunalreform, udligningsreform og øget pres på den kommunale service, og på den anden side fastlåsning af kommunens indtægter gennem skattestop gør det umuligt at få det kommunale budget til at hænge sammen, uden at gribe til servicenedskæringer som dels er i modstrid med befolkningens ønsker, dels i modstrid med regeringens erklærede politik.
Helsingør Byråd er helt bevidst om, at kommunernes økonomi udgør en meget væsentlig del af den samlede offentlige økonomi og dermed, at kommunerne må indpasses i den samlede finans- og skattepolitik.
I situationen opfordrer vi dog på det kraftigste til at give mulighed for en mindre skatteforhøjelse, alternativt - for at opretholde skatteloftet - at blokindskuddene fra staten til kommunerne forøges i 2007, således at besparelser på de mest sårbare velfærdsydelser kan begrænses. Mere konkrete og differentierede servicedriftsrammer for kommunerne i 2007 er samtidig en nødvendighed.
Vi opfordrer landets kommuner til at stå frem og bruge deres indflydelse til at ændre den uholdbare situation, som landets valgte byråd og kommunalbestyrelser bliver sat i.
Vedtaget 4. september
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278