Hvert år i maj måned afholdes en to-dages national beredskabsøvelse i Cuba, ¤¤Meteoro¤¤, hvori hele befolkningen involveres

af Erik Pedersen, Hedehusene
Nu kan cubanerne for anden gang i løbet af nogle få uger ånde lettet op. Efter uvisheden i kølvandet på Fidel Castros sygdom var det orkanen 'Ernesto', der truede med død og ødelæggelse.
Det er nu nok mest de vesteuropæiske og nordamerikanske medier, som er i tvivl om, hvordan fremtiden kommer til at udforme sig efter Fidel Castros bortgang, mens Cuba for lang tid siden har planlagt en kommende arvefølge. Og hvad angår naturkatastrofer, så er cubanerne endnu bedre forberedte.
Faktisk så godt at lederen af FN`s Internationale Sekretariat for Begrænsninger af Katastrofer (ISDR) i Geneve, Salvano Briceno, i 2004 udtalte at: 'Cubas beredskab kunne sagtens indføres i andre lande med tilsvarende økonomiske status - ja, selv i lande, der råder over flere resurser, men som ikke har vist sig i stand til at beskytte deres befolkning i samme omfang, som Cuba har gjort det.' Også repræsentanter fra for eksempel Internationalt Røde Kors og den engelske NGO, OXFAM udtrykker sig i lignende vendinger.

Beredskab i cuba
Det cubanske beredskab i forbindelse med naturkatastrofer ser i al sin enkelhed således ud:
Hvert år i maj måned afholdes en to-dages national beredskabsøvelse, 'Meteoro', hvori hele befolkningen involveres. Således deltager også alle skolesøgende børn i disse øvelser. Man har valgt maj til træningen, fordi den 'officielle' sæson for orkaner indledes den første juni. Eftersom beredskabssystemet allerede indførtes i 1963, har det nu nærmest antaget karakter af en årlig evaluering, før orkanerne rammer øen.
En vigtig faktor i beredskabet er den lokale myndighed 'Comité de Defensa de la Revolucin', som med baggrund i et indgående kendskab til lokalområdet har ansvaret for udarbejdelse af lister over for eksempel de handicappede medborgere, der har behov for hjælp til evakuering.
De, som skal evakueres, bliver transporteret ud af katastrofezonen i hærens køretøjer og installeres provisorisk i skoler, hospitaler, beskyttelsesrum og i stort omfang hos private, der stiller deres hjem til disposition. Alle evakuerede modtager læge- eller krisehjælp, og der uddeles mad og vand til alle i den periode, hvori de måtte være evakuerede.
Også det cubanske fjernsyn inddrages: Her sendes non-stop informationer fra en anden vigtig medspiller, Cubas Meteorologiske Institut. I dagene op til at orkanen rammer øen, holdes befolkningen non-stop orienteret om udviklingen, og om hvor på øen orkanen helt præcist vil hærge. Det giver også mulighed for at tage højde for eventuelle ændringer i orkanens retning.
Som et eksempel på hvor effektivt beredskabssystemet fungerer, kan nævnes orkanen 'Ivan', som i 2004 ramte Cuba med vindstød på 160 km/t. Her evakueredes cirka to millioner mennesker før orkanen, og som følge deraf registredes ikke ét eneste dødsfald. Til sammenligning kostede 'Ivan' 115 menneskeliv i nabolandene.

Katastrofen i New Orleans
På et-årsdagen for orkanen 'Katrinas' hærgen i New Orleans er det nærliggende at sammenligne beredskaberne i de to lande, USA og Cuba:
På trods af at 'Katrina' allerede på forhånd varsledes som århundredets værste orkan, omkom 1500 mennesker i New Orleans som følge af 'Katrinas' rasen.
Al evakuering før orkanen foregik i store træk på privat basis - hvis man altså havde en bil og et sted at tage hen. De, som ikke havde mulighed for at slippe ud - tjah!
De diger, som skulle beskytte byen, er stadig ikke reparerede.
Der findes ikke længere et offentlig transportsystem.
Halvdelen af de mange millioner dollars, der blev afsat til at erstatte skaderne, er stadig ikke brugt til genopbygning af den ødelagte by.
Halvdelen af de 300.000 af New Orleans` indbyggere, som måtte flygte ud af byen, har stadig ikke kunnet vende tilbage. Langt størsteparten af de stadig hjemløse er sorte medborgere.

Genopbygning
I forbindelse med den nys overståede orkan 'Ernesto' blev 300.000 cubanere evakueret, før orkanen ramte øen. At 'Ernesto' heldigvis ikke nåede at antage karakter af katastrofe, skyldes et meteorologisk fænomen, der fik orkanen til at stilne af på sin vej hen over Cuba. Men at ingen menneskeliv gik tabt, hænger i høj grad sammen med det velorganiserede beredskab.
De seneste års mange katastrofale orkaner har selvfølgelig betydet, at et forholdsvis fattigt land som Cuba har besvær med at genopbygge for eksempel de mange hjem, der er blevet ødelagt.
USA`s blokade af Cuba gør det bestemt ikke lettere at få transporteret byggematerialer og så videre til øen, men genopbygning af de ødelagte huse har topprioritet i Cuba. Der findes faktisk ingen cubanere, der er blevet evakuerede i forbindelse med naturkatastrofer før 2005, som ikke nu har tag over hovedet.
I Danmark har medierne haft travlt med at karakterisere Cuba som et af verdens sidste diktaturer. Det kunne egentlig være interessant at spørge de hjemløse fra New Orleans om, hvilket land de helst ville have boet i!