Den borgerlige regering skærer i velfærden og bruger pengene på skattelettelser til samfundets rigeste. Genstart Danmark siger nej til nedskæringer og asocial omfordeling
fra deltagerne på Genstart Danmarks konference
Der er brug for et troværdigt alternativ i kampen for et retfærdigt og solidarisk samfund. Det kræver, at oppositionen finder sammen på tværs af partiskel.
Genstart Danmarks formulerer ungdomsoppositionens fælles krav og forlanger:
Velfærd og solidaritet
Vi vil have et samfund med plads til alle og brug for alle.
Derfor:
- Invester i bedre integration nu.
- Ordentlige arbejdsvilkår og højere lærlingeløn.
- En markant forbedring af velfærdens kerneområder. Kommunerne skal frigøres fra regeringens jerngreb, og den kommunale økonomi forbedres, så der er råd til forbedringer af velfærdens kommunale kerneydelser.
Fremtiden i centrum
Lige adgang til ordentlig uddannelse skaber frihed til selv at vælge det job man ønsker. Regeringen har indført brugerbetaling, skåret i uddannelseskvaliteten og fjernet retten til en praktikplads. Pisk samler ikke flere unge op - det får færre i uddannelse.
Derfor:
- Lærlinge- og praktikpladser til alle.
- Stop brugerbetalingen for alle elever og studerende.
Bedre forhold i hverdagen
På grund af regeringens besparelser og mangelfulde tiltag får mange mennesker en dyrere og mere besværlig dagligdag. En let dagligdag skal ikke være forbeholdt det rige mindretal.
Derfor:
- Prisen på den kollektive trafik skal sættes drastisk ned.
- Sæt gang i byggeriet, så vi kan sikre billige boliger til alle.
Global retfærdighed
Regeringen har skåret i Danmarks bistand til de fattigste, for at opfylde egne valgløfter og syltet en retfærdig udvikling for befolkningen i Syd. Vi vil give alle muligheder i livet.
Derfor:
- Eftergiv ulandenes gæld.
- Hæv den danske ulandsbistand.
Ungdommen kræver et nyt Danmark. Vi er klar til opgøret med borgerlig stilstand og nedskæringer i velfærden. Derfor skal oppositionen levere svar og forbedringer så befolkningen får et alternativ til regeringens besparelser og forringelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278